Når Grøn Koncert lægger vejen forbi Næstved, medfører det en betragtelig regning til skatteyderne. For det er nemlig dem, der eksempelvis må betale for at gøre festivalpladsen klar til og rengjort efter koncerterne.
– Den store opbakning fra vores gæster i København gør, at vi vælger både at starte og slutte turnéen her. I år har vi fået muligheden for at starte på Tiøren på Amager, og vi glæder os til at skabe den bedste oplevelse og en fest for de 15.000 mennesker, som får mulighed for at komme til koncerten her.
På blandt andet denne måde lægger Grøn Koncert på sin hjemmeside op til 2018-udgaven, som ud over Tiøren på Amager, blandt andet også vil betyde et besøg i Næstved. På samme måde som det også var tilfældet i 2016, hvor omkring 24.000 løste billet til endags-festivalen på Sydsjælland, hvor der blandt andet var optræden af store danske navne som Rasmus Seebach og DAD.
Læs også : Mens Jens Okking lades i stikken : Byrådstop på party-cruise
Når så mange publikummer lægger vejen forbi til koncerter, kræver det i sagens natur både et stort oprydningsarbejde før og efter, at festlighederne har lagt vejen for. Umiddelbart skulle man tro, at den regning gik til Muskelsvindfonden.
Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Næstved Kommune viser, var det i stedet skatteyderne, regningen blev sendt til.
Markedsføring for Næstved at rydde op før og efter koncerter
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, var dette dog langt fra det eneste, der var iøjnefaldende omkring oprydningen forud for og efter Grøn Koncert i Næstved i 2016. For kontoen udgifterne blev trukket over, var nemlig byens markedsføringsbudget.
Læs også : Kommunal løsning på nedbringelse af udprintninger : Konsulentaftaler til millioner
Således var det skatteyderne, der i alt måtte af med lige over 70.000 kroner, for at festivalpladsen kunne være pæn før og efter Grøn Koncert. Et beløb der formentligt er uden moms, således at skatteyderne formentligt i alt måtte af med omkring 87.500 kroner for rengøringerne.
Læs også : Pubcrawl og meget fugtige julefrokoster : Kommunalt affaldsselskab ser stort på beløbsgrænser
Den største del af budgettet sad en lokal gartner på, som fik 52.625 kroner, for at gøre klar til Grøn Koncert. Samtidig spillede det også ind på den samlede regning, at en vvs-installatør fik 6.468 kroner for at stille vandstik op, mens et vognmandsfirma blev belønnet med 6.301 kroner i forbindelse med klargøring af skraldespande.
Tjek den PRIVATE Foreningen Folkemødet. Politiets ophold/udgifter/ Afspadseringer. Jævnfør Tibet-udgifterne. 5 dages “arbejde” /”feriekoloniophold”. udmønter 10 dages afspadsering. Løn ca.35.000 kr x antallet af betjente. Statsligt “finansieret”. Efter Folkemødet Kommunalt betalt. Oprydning Etc.