Arbejdsløshedskasse om kurser arrangeret af falsk ph.d.: Kursister har klaget over indholdet

Jan Andersen nummer tre fra venstre - pressefoto fra Dansk Skak Union
Del artiklen her:

Ifølge CA Karrierepartner & A-kasse, har det langt fra været alle deltagere i skatteyderfinansierede kurser arrangeret af Jan Andersens firma NIS2 Consulting, der har været tilfredse med indholdet.

Brug af titler, som han slet ikke har.

Det har vi på Journalista.dk i flere tilfældet kunnet afsløre i relation til Jan Andersen, der tidligere har haft succes med at sikre sig store kommunale kontrakter til et skakprojekt. Godt hjulpet på vej af en aftale med en kommunal skole i Nordsjælland, hvis daværende leder i sin fritid, var tilknyttet selv samme projekt.

En fremgangsmåde med at bruge ikke-eksisterende titler som ph.d. fra Stanford University og lektor i Danmark, som også kan have været med til at sikre Jan Andersen en givtig aftale med det grønlandske Selvstyre.

Blandt arbejdsløshedskasser med ledige på kurserne Jan Andersen aktuelt arrangerer via firmaet NIS2 Consulting er CA Karrierepartner & A-kasse, hvorfra meldingen ifølge forsikringschef Lars Christensen lyder, at man som sådan ikke har haft noget med selve indholdet at gøre :

– Vores rolle i nævnte kurser har alene været at skrive til vores ledige medlemmer for at høre om de var interesserede. Hvis man var interesseret, kunne man tilmelde sig et intromøde med NIS-consulting. Vores interesse har naturligvis været at få nogle af vores ledige i arbejde. CA Consulting står for indholdet, CPH Business for kvaliteten og Jobcentrene for godkendelsen og økonomien.

Omvendt er Lars Christensen bekendt med, at flere af kursisterne på kurserne NIS2 Consulting arrangerer i samarbejde med Cph Business og kommunale jobcentre, har været særdeles kritiske overfor Jan Andersen og hans firma :

– I forhold til selve kurset har jeg modtaget to klager. Det skal ses i forhold til de 20-30 deltager jeg tror der har gennemført. Om det er mange eller få klager å andre vurdere, men det er jo nok heller ikke os kursisterne ville klage til – det er jo nok kursusudbyder (CPH Business) eller Jobcenteret.

Ifølge Journalista.dks oplysninger, omhandler en væsentlig del af klagepunkterne manglende fagligt niveau på kurserne.

På Journalista.dk har vi tidligere forsøgt at kontakte Jan Andersen, for at få svar på kritikken af kursusindholdet – men som du kan hører i podcasten placeret over og under denne artikel, var det ikke nemt.

 

Andre artikler om Jan Andersen

Falsk doktor fra Stanford slår til igen: Scorer nye kæmpekontrakter med offentlige myndigheder

Falsk ph.d. amok: ”Du er en lille alkoholiseret journalist, der bor i en lille bitte lejlighed”

Opfandt doktorgrad og lektortitel – og scorede millionkontrakt med Selvstyret

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*