Der blev i dén grad budt indenfor hos Esbjerg Kommune, da den mangeårige borgmester Johnny Søtrup gik på pension. Således fik skatteyderne lov til at betale for en reception, hvis omfang må anses for at gå væsentligt ud over, hvad borgmestre normalt bevilges.
– Jeg er glad for at så mange har taget sig tid til at komme op og sige farvel, det er jeg rigtig glad for.
Sådan lød det ifølge TV Syd blandt andet fra Johnny Søtrup, da Esbjergs mangeårige borgmester takkede af efter 24 år på posten. Det i forlængelse af kommunalvalget i 2017, hvor Venstremanden ikke ønskede at genopstille. Dermed mistede partiet en af sine absolutte stemmeslugere i Esbjerg, da Johnny Søtrup ved de forudgående valg sikrede sig op mod 20% af samtlige afgivne stemmer i den vestjyske hovedby.
De mange år på posten kunne også ses på de udgifter, som Esbjergs skatteydere måtte betale til Johnny Søtrups afskedsreception, der løb af stablen i den 19. december 2017. Udgifter der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Esbjerg Kommune.
Fremsendte bilag der samtidig viser, at Johnny Søtrup Søtrup var en mand, der var et stort behov for at sige farvel til på det jyske vestkyst.
Omfattende annoncering i lokale medier
Således viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at skatteyderne i alt måtte af med 188.483 kroner for borgmesterens afskedsreception, der fandt sted i juledagene 2017. Det først og fremmest fordi der blev dækket op til, at 750 gæster kunne sige farvel til deres mangeårige borgmester.
Læs også : I Esbjerg kender embedsmændene deres tidstype – via skatteyderbetalt selvudviklingskurser
Den slags er som bekendt ikke billigt, hvilket det heller ikke var i forbindelse med Johnny Søtrups afskedsreception. Således måtte skatteyderne alene på denne konto punge ud med 75.000 kroner, da hver kuvert på dette punkt stod i 100 kroner plus moms – eller hvad der svarer til 125 kroner inklusiv den statslige afgift. Samtidig var der også fyldt godt op med drikkevarer, da der i alt blev indkøbt 156 flasker vin.
Læs også : Esbjerg Havns smag for Michelin-stjerner : Middag til 26.637,10 kroner
Samtidig spillede det også ind på den samlede regning, at det var nødvendigt for Esbjerg Kommune at indrykke en række annoncer. Det skete hos den lokale ugeavis, som fik omkring 25.000 kroner for at omtale Johnny Søtrups afskedsreception.
0Her går det godt, fru kammerherreinde.
Men den kvinde fra Fanø, der er så syg at hun ikke kan komme ud af sin seng, kan man ikke finde penge til, i de kommunale budgetter, at give en førtidspension.