Bykonge indrettede sit kontor for 119.244,81 kroner

Del artiklen her:

Økonomien er i den grad trængt i Esbjerg Kommune. Men det er ikke til at se på borgmesterens kontor, som indenfor de seneste år år har gennemgået en større opgradering.

– Lidt forenklet kan man sige, at vores husholdningsbudget er i ubalance, fordi vores driftsudgifter vedvarende overstiger vores indtægter. Årsagerne til den økonomiske ubalance skal imidlertid ikke findes på udgiftssiden, for vi har stort set uændrede driftsudgifter, men desværre har vores indtægtsside fået et gevaldigt tryk nedad.

Sådan lød det fra Esbjergs mangeårige borgmester Johnny Søtrup, da han overfor Lokalavisen tilbage i 2012 skulle forklare, hvorfor den vestjyske kommunes økonomi krævede en række besparelser. Det skete kun få måneder efter, at skatteyderne havde haft den store tegnebog fremme, for at betale for Vestre-mandens indkøb af møbler til hans kontor. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i indkøb foretaget af Søtrup.

Et indblik der fastslår, at han i 2012 købte møbler til sit kontor for 119.244,81 kroner.

 

Dyre møbler og lamper medførte stor regning

For det beløb fik skatteyderne blandt andet lov til at betale for, at Johnny Søtrup fik en ny såkaldt chefstol i læder, en armstol i samme stof samt et mødebord, der i sig selv kostede 23.592 kroner.

Omvendt blev der sparet på de møbler, som skulle stilles rundt om mødebordet. Wegner-stolene som blev indkøbt til formålet, kostede omkring 2.000 kroner stykket – eller 12.000 kroner i alt.

Samtidig var det også en bekostelig affærer for skatteyderne, da Johnny Søtrup investerede i en reol. Her faldt valget på massiv olibehandlet af slagsen, der kostede lige under 27.000 kroner.

Vestjyderne fik også lov til at betale for, at belysningen på borgmesterkontoret var fornuftig. Til det formål blev indkøbt to PH-lamper, hvilket løb op i 6.774 kroner.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*