Byråd skærer ned på de svageste – men bruger 100.000 kroner på vådt seminar på golfhotel med dyr middag

Del artiklen her:

Når den kommunale top i Guldborgsund mødes til seminarer er favoritdrinken gin-tonic, som den kommunale top gerne indtager på dyre golfhoteller – på skatteydernes regning.

juristkontoret

Når talen falder på Guldborgsund Kommune, hvor Nykøbing Falster er hovedbyen, er det sjældent de positive vinklinger, der sprænger i øjnene. Det skyldes at talen nærmere falder på de økonomiske udfordringer, som økommunen har.

Problemstillinger der de seneste år har betydet, at det ad flere omgange har været nødvendigt for Guldborgsund Kommune at skære afgørende ned. Først og fremmest på kommunens svageste indbyggere, da sparekniven blandt andet er blevet svunget over syge og fattige.

Læs også : Snapsefesten fortsætter i Guldborgsund – som nægter at fortælle hvem der deltog i festlighederne

Men når det handler om byrådsmedlemmernes eget forbrug, synes der omvendt ikke at være nogle smalle steder. Eksempelvis ikke da det samlede byråd i februar sammen med ledende embedsmænd tog ophold på Skjoldenæsholm, der er blandt Sjællands bedste konferencehoteller.

Det skyldes blandt andet at hotellet råder over en stor golfbane, ligesom det også har specialiseret sig i at afholde eksklusive fester.

Faktura fra hotel og kursuscenter brugt af Guldborgsund Kommune til seminar februar 2020

 

Gin-tonic favoritdrikken for Guldborgsunds top

Den slags kursussteder er i sagens natur ikke billige, hvilket heller ikke var tilfældet, da den ellers økonomisk udfordrede Guldborgsund Kommune lagde vejen forbi. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk, at skatteyderne måtte have den store pung frem, for at betale regningen for seminaret på Skjoldenæsholm.

Læs også : Kommune skærer ned på de gamle og syge – men bruger 213.790 kroner på kendis-underholdning denne weekend

I alt lød den på 99.204 kroner som først og fremmest dækkede over, at der var 38 deltagere i seminaret. Samtidig spillede det også ind på den samlede regning, at der ved aftenens middag blev delt rundhåndet ud af vin og spiritus, da gæsterne blandt andet satte 5 flasker spriritus til livs – med gin-tonic som den klare favorit.

Læs også : Skærer ned på de gamle – og brænder formuer af på fototerapi og mindfulness-kurser

For at ingen var nødsaget til at tage den lange tur hjem til Lolland og Falster efter den festlige middag, var der sørget for overnatning på den ombyggede herregård. Hvilket i sig selv medførte en regning til skatteyderne på 32.550 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*