I disse år er der næsten ikke en kommune udenfor hovedstadsområdet med respekt for sig selv, som ikke har investeret i en bosætningskampagne. Den slags forsøg på at tiltrække indbyggere fra andre kommuner, er dog langt fra en billig oplevelse for skatteyderne.
– Jeg er stolt af, at vi her har praktikpladsgaranti, så vi kan garantere de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse her, at de også kan gøre den færdig. Men der er stadig lokale virksomheder, der mangler lærlinge og elever, og det vil vi i Horsens Alliancen også gerne gøre noget ved.
Sådan lød det fra Horsens Kommunes borgmester, Peter Sørensen, da han overfor Horsens Folkeblad tilbage i 2015 fortalte om de initiativer, som den østjyske kommune havde sat i søen for først og fremmest at lokke aarhusianere til Horsens. Ifølge den socialdemokratiske borgmester skulle det ses i forlængelse af de andre tiltag, som Horsens Kommune havde taget i forhold til at tiltrække nye indbyggere til fængselsbyen.
Læs også : Canada-rejser sprang budgettet : 419.685 kroner over forventet
Men at den slags kampagner langt fra er en billig oplevelse for skatteyderne, er dog sjældent noget, politikere som Peter Sørensen taler højt om. I stedet er det nødvendigt at få aktindsigt hos kommunerne, hvilket Journalista.dk har opnået.
Herunder også i de bosætningskampagner, som Horsens Kommune har sat gang i – og hvis udgiftsniveau på mange måder, må anses for at være generelt blandt Danmarks kommuner.
Lokalt reklamebureau scorede millionordre på bosætningskampagne
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk har alene en kommune som Horsens brugt millioner af kroner, når den indenfor de seneste år har forsøgt at lokke indbyggere fra nabokommuner til at bosætte sig i eller tæt på fængselsbyen.
Læs også : Borgmesters 60 års fødselsdag fejret på skatteydernes regning
Meget hurtigt i processen lagde man sig fra kommunens side fast på, at det skulle være et lokalt reklamebureau, som skulle stå for bosætningskampagnens udformning og gennemførsel, hvilket i perioden mellem 2015 og 2017 medførte en række iøjnefaldende regninger fra firmaet. Det i form af fakturaer på 31.250 kroner, 593.750 kroner, 625.000 kroner, 137.500 kroner, 142.500 kroner, 137.500 kroner og 142.500 kroner, således at det i alt kostede Horsens Kommune 1.810.000 kroner, da det hyrede bureauet til sin bosætningskampagne.
En kampagne der først og fremmest havde fokus på at lokke indbyggere fra Aarhus til Horsens, hvilket man fra Horsens’ blandt andet gjorde ved at fortælle om, hvor meget lavere huspriserne var i Horsens – og hvor lang tid det tager at kører i bil mellem de to byer.
Stort jysk fokus på at lokke aarhusianerne
Horsens er dog langt fra den eneste provinsby, der i disse år satser store beløb på, at de kan lokke skatteydere fra andre byer til at bosætte sig i deres hjemkommune. Det har indenfor de seneste år eksempelvis også været tilfældet for Silkeborg Kommune og Mariagerfjord Kommune, hvor fokus også her har været på at få fat på aarhusianerne.
Læs også : Dyr medietræning til flere hundrede tusinde kroner på din regning : Politikere klar til valgkamp
Således brugte Silkeborg Kommune eksempelvis inklusiv moms i 2013 i alt 485.035 kroner, på forskellige bosætningskampagner. Et beløb der blandt andet dækkede over reklamefilm, Google-reklamer og styling af lokale piger.
Et beløb de dette år uden problemer kunne overgå i Mariagerfjord Kommune, som i 2013 satsede
600.000 kroner på at lokke nye indbyggere til forstadskommunen til Randers. Udgifter der hovedsageligt gik til annoncer, som blev indrykket i Jyllands-Posten.
Begrænset viden om effekt af store kampagner
Mens kommunerne har været hurtige til at bruge skatteydernes penge på at promovere sig selv, synes der anderledes langt mellem analyserne af, hvor stor effekten har været.
Således henviser Horsens Kommune overfor Journalista.dk til generelle udtræk fra Statistikbanken som viser, at der i perioden mellem 2013 var 3.766 indbyggere i Aarhus, der flyttede til Horsens, mens der var 3.414, som flyttede den anden vej.
Opgørelserne siger dog intet om, hvilke typer af indbyggere, der flyttede mellem de to jyske byer. Eksempelvis om det var bistandsklienter, der flyttede fra Aarhus til Horsens, mens det var højtlønnede indbyggere, som forlod Horsens for at bosætte sig i Aarhus. På samme måde som opgørelserne heller ikke indeholder analyser af, hvilket nærmere årsagerne der var til, at aarhusianerne flyttede til Horsens.
Vær den første til at kommentere