På lørdag løber årets Melodi Grand Prix af stablen, hvilket dog ikke sker uden et mindre drama bag kulisserne. For Danmarks Radio har nemlig valgt at se bort fra danske freelancere, som anses for at være for dyre.
– Vi elsker Grand Prix og hele stemningen, der rammer den store sangdyst ind. For nordjyderne er det en ære, og allerede nu kan jeg godt love, at både deltagere i grandprixet – både voksne og børn – sammen med publikum vil blive modtaget med fest og farver.
Sådan lød det tilbage i august fra Nicolaj Holm, direktør hos Aalborg Kongres & Kultur Center, da det blev offentliggjort, at det var Aalborg, der skulle være værtsby for årets Melodi Grand Prix for både børn og voksne. Mens de voksnes arrangement løber af stablen på lørdag, er det børnenes tur den efterfølgende weekend.
Læs også : Årsløn på 3.622.979 kroner rakte ikke – DRs generaldirektør scorede kæmpe lønforhøjelse i 2017
Men bag den glitrende facade, har der udspillet sig et mindre drama om, hvem det er, som skal løse en række praktiske opgaver for statsmediet. For Danmarks Radio har nemlig valgt at hyre et hollandsk firma til at stå for en del af produktionen i Aalborg, da man har set bort fra en række ellers faste danske freelancere.
Et fravalg der måske ikke så overraskende har mødt stor modstand fra en række af DRs freelancere, som har organiseret sig i kampen for bedre arbejdsforhold.
Underdirektør hos DR : Det er helt forventeligt
Det skete i første gang i Facebook-gruppen ”Freelancere for bedre vilkår i DR”, hvor en række faste freelancere har luftet deres harme over, at man fra Danmarks Radios side har hyret et hollandsk firma til at stå for en række opgaver i forbindelse med de forestående MGPer.
Vel og mærke opgaver, som danske freelancere ellers fast har løst i forbindelse med de årligt tilbagevende sangkonkurrencer. Ifølge de danske freelancere er forklaringen den ganske enkle, at de kræver en højere betaling, end hvad hollænderne modtager.
Læs også : 3.700.000.000 licenskroner ikke nok for DR : Nordjyder betaler millioner for at holde MGP
Men ifølge Dorthe Gude, underdirektør i DR Medieproduktion, er der intet unaturligt i, at der sker fravælgelse af danskere til fordel for billigere udlændinge. I en email til Journalista.dk skriver hun, at dette er helt naturligt på et marked, som er bliver stadigt mere internationalt :
– Som mediebranchen opererer i dag, er der intet usædvanligt i, at der ind imellem bruges udenlandsk arbejdskraft. DR har alene hentet specialfunktioner til store eventproduktioner. Showproduktioner er blevet en europæisk ”disciplin”. Et godt eksempel er, at flere danske showfotografer samt en dansk producer sidste år var en del af produktionsholdet til det internationale Melodi Grand Prix i Ukraine, og vi ved, at det også i år er en dansk producer, der står for produktionen i Portugal. Den udvikling startede allerede i 2014, hvor vi også brugte gode kræfter fra udenlandske leverandører i forbindelse med det internationale Melodi Grand Prix i København.
DR! I kun bare ringe, så skul har fundet en billig Løsning ?
En god og fornuftig beslutning fra DRs side.
Som den producer der er omtalt i denne her artikel, så føler jeg mig nødsaget til at kommentere på den, da der er oplysninger omkring forholdene i produktionen omkring ESC der ikke er korrekte.
I CPH var der kun danske teknikere på produktionen..
Selvfølgelig var der udlændinge, og det har været i forbindelse med et EU-udbud på udstyr, som man var pålagt at lave.. De folk havde personale med i deres udbud, og folk der kendte det udstyr man fik med, altså ikke noget vi selv kunne have løst..
Med hensyn til ESC i Kiev, så var jeg der nede fordi de ikke selv havde folk der kunne løse opgaven, jeg tog altså ikke et job fra en lokal producer.
Det samme gør sig gældende til ESC i Portugal, hvor jeg også er med, de har bedt mig assistere deres lokale producere så de kan få erfaring som de kan bruge efterfølgende.. Igen jeg har ikke taget nogens arbejde, men løser en opgave som de ikke selv kan varetage.
Jeg kunne ALDRIG finde på at ringe til udlandet efter mandskab hvis der var folk i DK der kunne løfte opgaven, og det kender jeg INGEN af mine producer-kollegaer, der kunne finde på, hverken dem fra DK eller dem fra udlandet. Sådan har det heller ikke været i DR indtil nu.
Grunden til der er et hollandsk hold på Melodi Grand Prix, er fordi man ikke har kunne løse konflikten med DR freelancere herhjemme.
Istedet for at gå uden om konflikten burde man måske i større grad søge at løse den med de mange kompetente folk vi har herhjemme.
Jeg synes nu det er fornuftigt at købe varen der, hvor den er billigst. Det skaber sund konkurrence. Husk på, at det er dig og mig, der på det nærmeste er tvangsindlagt til at betale.
Men Claus. Din licens bliver jo ikke billigere, fordi der bruges udlandsk arbejdskraft med lavere løn. Så hvorfor ikke støtte danske freelancere, som betaler skat i Danmark?
Fordi du og jeg ikke skal “støtte” freelancere eller andre – de skal konkurrere som andre på deres kompetencer, produkter/services og pris.
Og alt hvad der kan presse DR til at blive drevet mere på markedsvilkår, er i mine øjne sundt. Jeg så faktisk helst DR privatiseret fuldstændigt.