DTU skærer ned på forskningen – men brænder 450.000 kroner kroner af på Folkemødet

Del artiklen her:

Danmarks Tekniske Universitet er en fast og markant gæst på Folkemødet. Her er det ikke til at se på forbruget, at universitetsfolkene konsekvent omtaler deres budgetter for at være alt for små.

DTU Folkemødet

– Uforholdsmæssigt mange af vores gode projekter fik nej fra Innovationsfonden i 2016. Når mange af vores forskere må give negative tilbagemeldinger til deres samarbejdspartnere, betyder det også, at vi bliver en mindre interessant samarbejdspartner.

Sådan lød det i midten af februar 2017 fra dekan ved DTU, Katrine Krogh Andersen, da hun overfor Ing.dk kommenterede på de store besparelser, Danmarks førende tekniske universitet havde gennemført. Ifølge dekanen var nedskæringerne på forskningen dog langt fra et forbipasserende problem, for universitet står også de kommende år til at miste mange af de bevillinger, som man tidligere har modtaget til brug for forskning på universitetet med base i Lyngby.

Læs også : Borgmestre, byrådsmedlemmer og embedsmænd slog sig løs til Folkemødet med frådsemiddag – betalt af skatteyderne

Men der synes dog at være områder af DTUs drift, hvor der ikke på samme måde er smalhals. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos universitetet, var man også i 2017 en særdeles god gæst på Folkemødet på Bornholm.

DTUs oversigt over udgifter til Folkemødet 2017

 

Dyre op- og nedtagninger for DTU

Således viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at de samlede udgifter for DTUs besøg på Bornholm i 2017 løb op i 364.446 kroner eksklusiv moms, eller hvad der svarer til 455.557 kroner inklusiv den statslige afgift.

Læs også : Embedsmænd til Folkemødet med stil : Snuppede privatfly til flere hundrede tusinde kroner

Den største udgift på det tekniske universitets Folkemøde-budget var det telt, som blev opstillet tæt på hovedscenen. Alene det at leje teltet på 81 kvadrater, få det sat op og efterfølgende pillet ned igen, kostede skatteyderne over 50.000 kroner. Hertil kom så de udgifter der var til leje af først og fremmest et såkaldt siddemodul, hvilket også stod i omkring de 50.000 kroner.

Læs også : Vejle sendte kæmpe delegation til Folkemødet – som blev kørt tværs over Bornholm i egen bus

Samtidig spillede det også ind på den samlede regning, at det var nødvendigt for DTU at gøre brug af et fragtfirma, til at flytte eksempelvis scene frem og tilbage mellem Lyngby og det nordlige Bornholm. Inklusiv hjælpen til at stille scenen op og pille den ned igen, løb regningen op i 87.500 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*