Forlod letbane midt under gigantisk skandale : Har alligevel scoret nyt topjob indenfor offentlig transport med årsløn på over 1.300.000 kroner

Del artiklen her:

Indenfor det offentlige Danmark synes det ikke at være et problem, at man i sine tidligere ansættelser har efterladt en organisation i noget nær kaos.

Aarhus Letbane Claus Rehfeld Moshøj

Når talen falder på Aarhus Letbane, falder den normalt ikke kun på de omfattende driftsproblemer, som østjyderne har været udsat i forbindelse med det politiske prestigeprojekt. Man taler også om de gigantiske bonusser, som Journalista.dk har kunnet afsløre, at medarbejderne har opnået – på trods af letbanen blev forsinket i flere år.

Læs også : Letbaneansatte scorer i gennemsnit 1.2 millioner kroner i årsløn – men ingen aner hvordan de blev ansat

Hertil kommer samtidig de budgetoverskridelser i milliardklassen, som indbyggerne i og omkring Aarhus har måttet betale til letbanen. Ligesom driftsudgifterne også har været så store, at flere nabokommuner i denne tid stærkt overvejer, om de har lyst til at deltage i kommende udvidelser af projektet.

I den periode hvor skandalerne nærmest stod i kø, var Claus Rehfeld Moshøj den daglige leder af Aarhus Letbane.

Lønforhold for Claus Rehfeld Moshøj

 

I samme lønklasse som sin politiske chef

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Rejseplanen A/S, har det langt fra betydet, at Claus Rehfeld Moshøj for alvor er blevet ramt på indtjeningen – eller er blevet degraderet.

Læs også : Bagmand for skandale om ulovlig blacklistning af leverandør : Scorer kort efter nyt job i millionklassen – denne gang hos skandaleramt letbane

For på trods af problemerne hos Aarhus Letbane, har Claus Rehfeld Moshøj alligevel sikret sig et nyt topjob hos et offentligt og dermed skatteyderfinansieret firma, der også beskæftiger sig med togdrift. Nemlig Rejsekortet A/S, hvor han har rang af direktør.

Læs også : Milliarddyr letbanes rod i tilladelserne betød mange måneders kørselsforbud – dens jurist scorede alligevel kæmpe bonus

En stilling der giver en lønning, som ligger på samme leje, som hans politiske chef, transportministeren. Således kunne Claus Rehfeld Moshøj i 2018 i alt inklusiv pensionsindbetalinger fra hans arbejdsgiver, se 1.307.475 kroner gå ind på den samlede lønkonto.

Del artiklen her:




4 Comments

  1. vi Skatteydere er til grin!
    Sangen er den samme hver eneste gang en inkompetent klovn smides på døren er det med en kæmpe pose penge OG hver gang er det ikke til at lave om, “for sådan er kontrakten jo!”
    Må vi bede om at standard kontrakt fremstilles, hvor mislykkedes projekter og svindel ikke belønnes, men straffes!

  2. Rejsekortet sejler. Jeg oplever hver dag at mine check ind og check ud registreres med forkert position, hvorfor at rejsen bliver dyrere end forventet. Rejsen bliver ligeledes dyrere hvis toget er forsinket. Samt meget dyrere end forventet, hvis man har været på sit rejsemål i mindre end 30 minutter, før man tager hjem igen. Endeligt er rejsekort-rejser over Storebælt det rene bondefangeri, da man så godt som altid kan finde Orange-billetter eller Flixbus til en fjerdedel af hvad det koster med rejsekortet. Rejsekortet er kollektivtrafikkens svar på Skat’s EFI, blot med den forskel, at man fortsat er i restordre med at få rejsekortet skrottet! Kollektivtrafikkens største problem, er at det på direktionsniveau er et beskyttet værksted, dog med den forskel i forhold til andre af sådanne anstalter for udviklingshæmmede, at her er pladserne udelukkende tildelt via nepotisme!

  3. DJØF´erne er en kræftsvulst på det danske samfund!
    P.gr.a. vores inkompetente Kolbøtter(de kalder sig vist politikere) er der i dag ansat 100000 af disse parasitter i det offentlige Danmark.
    De har dygtigt fundet deres niche, ved at finde kolbøtternes svage side(hvilket er let) og udnytte den til MAX!
    Kolbøtter af i dag er totalt uden nogen erfaring som helst, har aldrig haft et lønmodtager job. De har lært nogle udenad paroler, de lirer af ved pasende lejlighed.
    DE har Ingen planer, udover at hæve skatter&afgifter, samt NUL visioner, det er her DJØF´erne har deres niche!
    Det er totalt ansvarfrit for begge parter at kvaje sig, totalt uden konsekvenser(fordi der er jo penge nok!) derfor kan DJØF´erne springe fra den ene offentlige institution til den anden, uden at miste så meget som en øre!
    Ja, fantastisk at vi finder os i det, men halvdelen af vælgerne er “die dumme dänen” som de siger syd for a Grenz.
    P.

  4. sjovt, at hver gang der bliver lavet om i den offentlige trafik, bliver det, det rene Anders and. Senest i København, hvor man nu skal tage 3 busser, i stedet for 1 for at komme fra Østerbro til Sydhavnen. Man skal også være forberedt på at køre flere ekstra stop med bussen, for at kunne stemple ud på rejsekortet, på en station, fordi lortet ikke virker i bussen. Det påstås at Benneweis er Nordens største cirkus, det passer ikke, den titel må tilfalde DOT. Det lort i har lavet dur ikke

Skriv et svar til Brian Kristensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*