Fattig kommune forsøger sig som spekulant : Aktierne er faldet 21 procent i værdi

Del artiklen her:

På Lolland har de store sociale problemer, ligesom kommunen også kæmper med at få enderne til at mødes. Alligevel har man kastet sig ud i spekulation med aktier, hvilket ikke har været den store succes.

– Kommunerne har været hårdt spændt for i servicerammen. Der har været nedskæringer og nedskæringer, og hvis man ser på kommuner, regioner og stat, så er det faktisk kun kommunerne, der løser deres opgaver med færre penge.

På blandt andet denne måde forklarede Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen, i slutningen af marts overfor Folketidende om de økonomiske udfordringer, som den socialdemokratisk drevne kommune stod overfor. Det i forlængelse af at man havde overskredet den såkaldte samlede serviceramme med 51.9 millioner kroner, hvilket var med til at gøre, at kommunen risikerede at blive taget under behandling af Indenrigsministeriet.

Læs også : Ikke helt på røven alligevel : Lolland Kommune brænder 120.000 kroner af på Hollands-rejse

En overskridelse af servicerammen der i høj grad skyldtes, at Lolland Kommune havde haft større udgifter end forventet til plejen af de lokale syge og ældre.

Lolland Kommunes opgørelser over værdien af aktier

 

Helt på røven når det handler om aktiespekulationer

Problemer der langt fra er nye på Lolland, hvor man igennem de seneste år har været særdeles hårdt ramt af nedskæringer. Økonomiske problemer der blandt andet har været med til at gøre, at der tidligere har været tv-udsendelser med titler som ”Helt på røven i Nakskov” – som satte fokus på de sociale problemer i Lolland Kommunes hovedby.

Læs også : Firma fik kommune til via E-boks at husstandsomdele reklamebrev underskrevet af borgmesteren – efter at dets salgschef havde haft indflydelse på indholdet og udsendelsen

Derfor skulle man måske også tro, at Lolland Kommune ville afholde sig fra at spekulere i aktier. Men det har været tilfældet de seneste år, hvilket dog langt fra har været nogen guldrandet forretning. Således viser aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Lolland Kommune, at man tidligere har erhvervet sig en større aktiebeholdning til 3.666.278 kroner, som Jyske Bank er blevet sat til at administrere.

Læs også : DF-profil på snapsedruk med tørstig havnebestyrelse

Aktuelt har aktierne dog kun en værdi af 2.882.086 kroner hvilket svarer til, at de er faldet 784.192 kroner i værdi – eller 21.4 procent.

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Det er bestemt en dårlig forretning for Lolland Kommune.
    Aktier skal man have indsigt i for at tjene penge på dem. Og jeg ville ikke selv lade en Bank administrere for mig. Det ville jeg synes var alt for usikkert
    Det er et spørgsmål om en kommune der er fattig som Lolland skal gamble på den måde

    • Kommuner skal holde sig fra at drive økonomisk spekulation og virksomheds drift, de skal kort og godt holde sig til, hvad de er sat i verden til, ene og alene, at drive og forvalte kommunen for borgerne. På Bornholm “Bright Green Island.” Her platter man den også af, i kommunen med virksomhedsdrift med røde tal på bundlinjen, hvis nok noget der ligner 1,2 milliarder. Og formentlig er ingen af Kommunalbestyrelsen økonomisk ansvarlige, når regningen skal betales for virksomheds eventyret.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*