Hjemme i København er Frank Jensen forkæmper for grøn omstilling. Men når det drejer sig om deltagelse i Folkemødet, synes ambitionen ikke at være den samme for overborgmesteren.
Tilbage i efteråret var Københavns Kommune vært for det såkaldte C40 World Mayors Summit 2019, hvor borgmestre fra et bredt udsnit af verdens storbyer lagde vejen forbi den danske hovedstad, for her at diskutere grøn omstilling. En lejlighed som Københavns overborgmester Frank Jensen brugte til at slå fast, at københavnerne ville gå forrest i forhold til klimaet.
Ifølge socialdemokraten er kravet nemlig, at København skal være verdens første CO2-neutrale kommune. Det skal senest ske i 2025, hvilket kræver en række nye tiltag. Blandt andet lyder forslaget fra Frank Jensen sammen med hans socialdemokratiske kollegaer fra Aarhus, Odense og Aalborg, at det for fremtiden skal være muligt at oprette egentlige miljøzoner. Her vil det eksempelvis være muligt at nægte biler af ældre dato adgang, så centrum af de store danske byer ikke bliver ramt af forurening herfra.
Læs også : Frank Jensen forgylder sin stadsarkitekt : Fik udbetalt kæmpebonus i forbindelse med nytåret
Med så store klimaambitioner skulle man måske umiddelbart tro, at Frank Jensen selv ville gå forrest med at godt eksempel og i videst mulige omfang nedbringe CO2-udledningen. Men ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommune i forhold til hans deltagelse ved Folkemødet i 2019, synes dette dog langt fra at være tilfældet.
Hel delegation anført af Frank Jensen tog flyet til Bornholm
Ifølge de fremsendte bilag tog Frank Jensen nemlig selv flyet til Bornholm, da han lagde vejen forbi 2019-udgaven af den politiske festival. Det selv om der ellers er mere miljørigtige transportformer til Bornholm, da det er muligt både at køre og sejle til færgen, der går mellem Ystad i Sverige og Rønne.
Læs også : Frank Jensen tog konen med til OL – og brændte 335.205 kroner af på hotelværelser
Da den ellers så miljøbeviste socialdemokrat hoppede på flyet, var det i selskab med de fem embedsmænd, der fulgte med overborgmesteren til Folkemødet. Det skete vel og mærke på flybilletter, som langt fra var en billig oplevelse for skatteyderne, da de i sig selv medførte en udgift på 24.540 kroner.
Læs også : Franks fede OL-tur : 160.000 kroner brugt på rejse og ophold – og billetter for 277.208 kroner
Samtidig spillede det også ind på den samlede regning fra Frank Jensens forvaltning for Folkemødet 2019 på 50.429 kroner, at den gjorde brug af ganske fornuftige overnatningssteder på Bornholm – hvilket i sig selv kostede 20.764 kroner.
Vær den første til at kommentere