Frygtet flyttemand fortsætter: Beholder endnu engang betaling for aldrig udført arbejde

Foto : Benny Madsen
Del artiklen her:


Endnu engang har en kunde oplevet, at flyttemanden Benny Madsen først kom med et ekstremt billigt tilbud – for efterfølgende at forhøje det og til sidst beholde betaling for arbejde, der aldrig blev udført.

En tommelfingerrel siger, at hvis noget lyder for billigt til at være sandt, er det dét formentligt heller ikke.

Retningslinjer som mange kunder synes at have set stort på, når de har indgået aftaler med flyttemanden Benny Madsen fra Aarhus.

En flyttemand der sidste år gik personligt konkurs med en gæld på 27 millioner kroner, og som samtidig har gjort sig bemærket med en række iøjnefaldende flytninger, hvor flyttegods enten er forsvundet eller ligefrem taget i pant af underleverandører, som ikke mener sig betalt af Benny Madsen. På samme måde som en række kunder har oplevet store tab, når en flytning er gået galt – og Benny Madsen har nægtet at dække de opståede tab.

Uanset at Benny Madsen trækker et spor efter sig af utilfredse kunder, synes hans aktuelle store aktivitet i forskellige Facebook-grupper til en vis grad at have båret frugt. Således indgik han tidligere på måneden en aftale med en privat kunde om, at der skulle ske flytning af en varmeslange.

Efter at have modtaget billeder af varmeslangen, sendte Benny Madsen en underleverandør afsted, for at den kunne blive bragt fra Holbæk til det nordlige Jylland. Årsagen til at Benny Madsen gør brug af underleverandører skal i høj grad ses i sammenhæng med, at han efter manglende betaling til et finansieringsinstitut fik inddraget en varevogn – og derfor ikke selv længere råder over flyttebiler.

Som det fremgår af korrespondancen du kan se dele af nedenfor, var fragtmanden der blev sendt ud til opgaven i Holbæk, ikke i stand til at løse den. Det skyldtes at varevognen han kørte i, ikke kunne have varmeslangen med.

Men i stedet for på egen hånd at finde en løsning der levede op til den indgåede aftale, gjorde Benny Madsen brug af en fremgangsmåde, som også andre kunder har været udsat for. Nemlig at opkræve yderligere betaling, fordi flyttemanden ikke mente, at det var ham, der kunne lastes for problemerne. Således lød kravet fra Benny Madsen ifølge tekstbeskederne udvekslet mellem ham og kunden, at denne nu pludselig skulle betale i alt 3.500 kroner – eller 2.250 kroner ud over, hvad der allerede var overført og aftalt.

Et krav som kunden afslog og har måttet erkende, at det allerede betalte til Benny Madsen formentligt er tabt. For på trods af at den aarhusianske flyttemand ikke har udført det aftalte arbejde, har han alligevel beholdt de modtage 1.250 kroner.

På Journalista.dk har vi spurgt Benny Madsen, hvorfor han endnu engang gør brug af en fremgangsmåde, hvor han fremsætter et tilbud, der er markant billigere end konkurrenternes. Det for efterfølgende at hæve prisen betragteligt, når arbejdet faktisk skal udføres. På samme måde som vi eksempelvis også har spurgt ham, hvorfor at han igen engang beholder betaling for arbejde, han ikke har udført.

Men han har ikke ønsket at svare på vores spørgsmål.

 

 

Andre artikler om Benny Madsen

Flyttemand solgte ikke-eksisterende forsikring til dækning af udbrændt flyttelæs: Giver kunden skylden

Stoppet af politiet: Kontroversiel flyttemand udlejede bil han ikke ejede – erkendte det i retten

Falleret og frygtet flyttemand slår til igen: Beholder betaling for aldrig udført arbejde

Flyttemændene fra Helvede: Motorcykel taget i pant af rasende vognmand – kunde og advokat får skylden

Konkursboet gjort op efter frygtet flyttemand: Personlig gæld på over 27 millioner kroner

Falleret og frygtet flyttemand undgår igen og igen strafansvar: Reddes af politiets mærkværdige vurderinger

Frygtet flyttemand konkurs med gigantgæld står bag nyt firma – uden personligt ansvar

Skandaleramt flyttemand på skjult optagelse: Sådan snyder du kreditorerne kort før du går konkurs

Falleret flyttemands juridiske rådgivningsfirma ramt af konkurskarantæne: 2 års karantæne til indehaver

Falleret flyttemands nye jurafirma langt dyrere end advokater: Firedobbelt pris for standardydelse

Falleret og frygtet flyttemand hyret som juridisk rådgiver af konkursryttere – rådgiver om at undgå konkurs

Flyttemanden fra Helvede slår til igen: Møbler ødelagt og forsvundet – tab på 150.000 kroner for kunde

Engelsk skuffeselskab og bankkonti i Litauen og Irland: Falleret flyttemand fortsætter ufortrødent

Kunderne flygter fra falleret og frygtet flyttemand: Aflysninger på stribe

Flyttemand truet med rockerinkasso – for at stikke af fra regning

Fast kunde hos kontroversiel flyttemand: Jeg bruger ham aldrig igen – det er et cirkus

Konkursramt flyttemand fordoblede pludselig prisen: Flyttegodset tilbageholdt på ikke-eksisterende lager

Del artiklen her:

Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*