Heldagsudflugt til indlandsisen, receptioner og store middage : Nordjyder sender kæmpe delegation til Grønland – for 300.000 kroner

Aalborg Kommunes pressefoto af Aalborgs byråd
Del artiklen her:

Mens der skæres ned på både børn og gamle i Aalborg Kommune, synes der ikke at være nogle smalle steder, når det handler om rejser til Rigsfællesskabets mere fjerne afkroge for kommunens top.

Aalborg Kommune

Spørger man medlemmerne af byrådet i Aalborg Kommune, er økonomien i den nordjyske hovedstad stram. Det har blandt andet gjort, at det i efteråret var nødvendigt at finde besparelser for 85 millioner kroner, som ville række helt ind i budgettet for 2020. Nedskæringer der rammer syv forvaltninger i Aalborg, hvor det dog var skoleforvaltningen, der sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen måtte trække det helt store læs. Således måtte de begge finde besparelser for over 20 millioner kroner, for at de økonomiske ender kunne mødes.

Læs også : Politikere sparer massivt på børn og unge – men bruger 265.000 kroner på rejse til England og Skotland

Derfor skulle man måske også tro, at Aalborg Kommune holdt igen med udgifter, som ikke havde direkte forbindelse til den egentlige kernevelfærd. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, synes dette dog langt fra at være tilfældet.

Eksempelvis ikke i forhold til en rejse til Grønland, som fandt sted sensommeren 2019 og hvor der var markant deltagelse fra flere forskellige dele af Aalborgs politiske og administrative top.

Program for Aalborg Kommunes 2019-rejse til Grønland med oversigt over udgifter

 

Turistoplevelser og middage i kø for udsendte nordjyder

Ifølge de udleverede bilag, blev 16 sendt til Grønland på de nordjyske skatteyderes regning. Vel og mærke rejsende, som ikke kun fik faglige indtryk med sig hjem fra først og fremmest Nuuk.

Læs også : Forsyningsselskab kører med millionunderskud – men bruger 300.000 kroner på studietur til USA

Således fremgår det af programmet for rejsen, der foregik i dagene mellem den 14. august og 18. august i 2019, at der på dens første dag, kun var ét fagligt punkt – et kort kaffemøde mellem Aalborg Kommunes borgmester og kommunaldirektør og deres grønlandske kollegaer.

Herefter stod programmet på en velkomstreception, som blev fulgt op med sightseeing og en stor middag.

Læs også : Gourmet på toprestauranter, dinner cruise og piña coladas ved Seinen : Byrådsmedlemmer brændte 285.000 kroner af på festlig studietur

Også de efterfølgende dage bød programmet på en række turistmæssige oplevelser for nordjyderne, hvilket blandt andet inkluderede en fjordsejlads ud for Nuuk, ligesom der også var luft i kalenderen til en udflugt til indlandsisen ved Kangerlussuaq. Den kostede i sig selv skatteyderne 8.750 kroner og varede det meste af den sidste dag, hvor aalborgenserne var i Grønland.

Det på en rejse, som i alt medførte en regning på 294.316 kroner.

Fakturaer for flybilletter for Aalborg Kommunes 2019-rejse til Grønland

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Se godt efter på fotoet, jeg genkender endda en fra V folketingsgruppen. Glem dem ikke ved kommende valg.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*