Hos Envafors går man særdeles langt for at undgå, at offentligheden skal have adgang til, hvordan det kunne gå til, at byrådsmedlemmet for Socialdemokratiet og den kommunale virksomheds formand, Anders Gjesing, blev dets kommende direktør. En fremgangsmåde der på en markant måde falder sammen med, at Næstved Byråd i morgen skal behandle spørgsmålet.
7 arbejdsdage.
Så meget lyder det klare udgangspunkt for, hvor lang tid en offentligt ejet virksomhed har til at svare, når det handler om udlevering af aktindsigter.
Som Journalista.dk tidligere har kunnet dokumentere, er det dog en svarfrist, som Envafors og dets underliggende selskaber som NK Forsyning, nægter at følge. Det kan ses ved, at Envafors via sin direktør Peter Hougaard tilsyneladende åbenlyst har syltet en aktindsigtsbegæring fra Journalista.dk.
Nu kan vi så afslører, at vi langt fra er de eneste, som Envafors de seneste uger har tilsidesat lovgivningen for, når det handler om udleveringen af lovpligtige oplysninger.
Det drejer sig om andre, der har spurgt ind til forhold i relation til, hvordan det overhovedet var muligt for Anders Gjesing fra den 1. juni, at blive ansat som ny direktør for selskabet.
Det vel og mærke i en stilling til omkring 1. 8 millioner kroner om året, hvilket blandt andet kom i stand via brugen af et headhunterfirma, som det var Anders Gjesing selv, der var med til at hyre. Ligesom det også må anses for at være særdeles iøjnefaldende, at det var Anders Gjesing, der var kontaktperson til jobbet han sikrede sig – hvorfor han hurtigt måtte formodes at kunne danne sig et overblik over, hvem hans konkurrenter til den attraktive stilling var. På samme måde som det også må anses for markant, at Anders Gjesings erfaring indenfor området, synes til at overskue.
Siden seneste kommunalvalg har Anders Gjesing været politisk udpeget bestyrelsesformand for selskabet, efter han opnåede nyvalg til byrådet i Næstved Kommune.
Efter Journalista.dks oplysninger, skulle mørkelægningen i strid med lovgivningen ske, fordi virksomhedens ledelse ikke ønsker at offentligheden skal have fyldestgørende oplysninger omkring ansættelsen af Anders Gjesing, før spørgsmålet er blevet behandlet af byrådet i Næstved – hvilket sker i morgen.
Andre artikler om Anders Gjesing
Byrådsmedlem hyrede headhuntere: Anbefalede ham til job til 1.8 millioner kroner – som han fik
Byrådsmedlem kontaktperson til job til 1.8 millioner kroner – som han selv scorede
Kommunal virksomhed skjuler hvordan byrådsmedlem blev ansat i job til 1.8 millioner kroner
Kommunalt selskab ansætter sin formand som direktør: Til 1.8 millioner kroner om året
Vær den første til at kommentere