Kommunal virksomhed skjuler hvordan byrådsmedlem blev ansat i job til 1.8 millioner kroner

Næstved Kommunes pressefoto af socialdemokraten Anders Gjesing
Del artiklen her:

Anført af sin direktør Peter Hougaard går det kommunale selskab Envafors langt i bestræbelserne på at undgå, at offentligheden skal have et indblik i, hvorfor det var bestyrelsesformanden og det socialdemokratiske byrådsmedlem Anders Gjesing, der blev ansat i en stilling til 1.8 millioner kroner.

Det hører i dén grad til sjældenhederne, at et kommunalt forsyningsselskab ansætter en ny topchef, uden at denne har erfaring med at stå i spidsen for det daglige arbejde i en organisation af denne type.

Men det var tilfældet tidligere på måneden, da NK Forsyning og Envafors, der begge er ejet af Næstved Kommune og Slagelse Kommune, offentliggjorde at Anders Gjesing var blevet ansat som direktør for selskaberne.

Det i en stilling, der årligt koster skatteyderne omkring 1.8 millioner kroner.

Ansættelsen af Anders Gjesing skete ikke kun på trods af, at han ikke må anses for at have nogen større praktisk erfaring indenfor området. Men også på trods af, at han efter det seneste kommunalvalg, hvor han for første gang blev indvalgt i Næstved Kommunes byråd for Socialdemokratiet, blev indsat som bestyrelsesformand.

Således var det hans egen næstformand for bestyrelsen, Lars Erik Clausen, der var formand for ansættelsesudvalget.

Men dér stopper åbenheden tilsyneladende også fra Envafors/NK Forsyning i forhold til, hvorfor Anders Gjesing blev ansat i sit nye job, som han tiltræder den 1. juni.

Således oplyste Peter Hougaard, den aktuelle direktør for Envafors/NK Forsyning i en email til Journalista.dk, at man den forgangne uge ville overholde fremsendelsesfristerne for aktindsigt – og udlevere en række lovpligtige oplysninger omkring ansættelsen af Anders Gjesing.

Dette er stadig ikke sket – på trods af en rykker.

 

Andre artikler om kommunale selskaber

Kommunalt selskab ansætter sin formand som direktør: Til 1.8 millioner kroner om året

Kommunal havnefest : Direktør med årsløn på 2.3 millioner kroner – kollegaer langt over millionen

Borgmestrenes ukendte festforening : Vestforbrændingen – Vejle Havn version 2.0

Kommunal vandværksdirektør tog på afrikanske luksushoteller – for at studere rent drikkevand

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*