Ikke-jurister ansættes som jurister – og aflønnes som sådan – i juridisk afdeling der bruger lovgivning der måske vedtages i 2026

Del artiklen her:

Hos Aalborg Kommune behøver man langt fra at være uddannet jurist, for at kunne kalde sig det. Samtidig udbetales en løn, der svarer til denne faggruppe – uanset om embedsmændene har en cand. jur.-uddannelse eller ej.

Hvis du modtager et brev eller en afgørelse fra en jurist hos Aalborg Kommune, kan du langt fra være sikker på, at det er faktisk er en universitetsuddannet jurist, der skriver til dig. Det skyldes at flere afdelinger hos kommunen overfor Journalista.dk har oplyst, at man ikke anser jurist-titlen som én, der knytter sig til en færdiggjort uddannelse – men i stedet for at være en stillingsbetegnelse.

Ofte er der i stedet i realiteten tale om, at ”juristerne” i Aalborg Kommune har en cand. merc. jur.-uddannelse, hvis titel i stedet er erhvervsjurist. Det skyldes blandt andet at erhvervsjuristerne ikke på samme måde som de cand. jur.-uddannede jurister modtager omfattende undervisning indenfor offentlig ret.

Et fagområde med afgørende betydning for offentlige myndigheder som Aalborg Kommune, fordi der eksempelvis af Forvaltningsloven fremgår en lang række krav, som en kommune skal overholde.

Alligevel fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune, at medarbejdere uden en jurist-uddannelse ikke kun omtaler sig selv som sådan – men også eksempelvis opnår stillingsbetegnelser som ”juridisk chefkonsulent”.

Hos Aalborg Kommunes juridiske kontor hos Børne- og Ungeforvaltningen, drejer det sig om Martin Valbirk og Kathrine Bavnild Christiansen, der begge har rang af juridiske chefkonsulenter – uden at være uddannede jurister. Det til lønninger der ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune sidste år stod i 683.855 kroner for Kathrine Bavnild Christiansen, mens skatteydernes regning til Martin Valbirk løb op i 677.239 kroner.

En anden medarbejder hvis stillingsbetegnelse er jurist uden at være uddannet som sådan er Dennis Dimke Andersen, der i 2022 kunne se i alt 643.939 kroner gå ind på sin samlede lønkonto. Det når der ikke kun sker medregning af bruttolønnen, men også pensionsindbetalinger han sikrede sig fra Aalborg Kommune.

Derved tjente Dennis Dimke Andersen mere end Tine Ejstrup Paulsen og René Simonsen, der begge faktisk er uddannede jurister – og også har denne stillingsbetegnelse. Det skyldes at mens Tine Ejstrup Paulsen i 2022 tjente 608.923 kroner, måtte René Simonsen tage til takke med 555.049 kroner.

Lederen af det juridiske kontor hos Børne- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune er Anne Koldsø, der ikke selv er uddannet jurist – hun tjente sidste år 771.470 kroner.

Som vi tidligere har beskrevet i samarbejde med Aktindsigterne.dk, udmærker det juridiske kontor hos Børne- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune sig også ved, at det påberåber sig lovgivning, der måske indføres i Danmark i 2026. Vel og mærke en lovgivning, der aktuelt har et noget andet indhold, end det som er blevet påberåbt af juristen Tine Ejstrup Paulsen.

Det skete i forbindelse med en aktindsigtsbegæring, hvor Tine Ejstrup Paulsen forberedte en borger på, at der ville blive givet afslag.

 

Andre artikler om juridisk kontor hos Børn og Unge i Aalborg Kommune

Kommunal jurist påberåbte sig lovgivning der ikke findes : Du må ikke skrive mit navn – for jeg har reklamebeskyttelse

Juridisk afdeling bruger lovgivning der måske vedtages i 2026 – ledes af ikke-jurist

Alternativ sagsbehandling : Jurist brugte lovgivning der slet ikke findes i Danmark – men som måske vedtages i 2026

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*