Det blev en dyr oplevelse for skatteyderne i hovedstaden, da Københavns Kommune valgte at føre en sag om en parkeringsbøde hele vejen til Højesteret.
En af de klassiske problemstillinger i storbyerne for indbyggere og besøgende er parkering, hvilket efterfølgende kaster mange parkeringsbøder af sig. Specielt i forhold til de private parkeringsselskaber, som op igennem 00erne opbyggede et ry, for at udstede bøder også selv om der ikke nødvendigvis var noget klart juridisk belæg. Samtidig gjorde det situationen værre for parkeringskunderne, at de normalt ikke havde mulighed for at klage over bødernes udstedelse.
En stor del af problemstillingerne omkring de private parkeringsselskaber blev dog løst, da der skete oprettelse af det såkaldte Parkeringsklagenævn. Her kan forbrugere indsende klager over bøder, udstedt af private firmaer.
Læs også : Københavnernes regning for fire dages miljømøde : 6.743.746 kroner
Anderledes forholder det sig med offentlige parkeringsselskaber, som blandt andet findes i København. Her kan det være anderledes besværligt for forbrugere, hvis de får en bøde, som de er uenige i. Risikoen er nemlig, at det kan blive nødvendigt at gå til domstolene, for at undgå at betale en sådan uretmæssig opkrævning fra det offentlige.
To advokatfirmaer involveret i retssag om parkeringsbøder
Det kan københavneren Arne Markland tale med om, da han tilbage i 2017 parkerede sin bil omkring Blegdammen i den centrale del af hovedstaden. En parkering der medførte en bøde, som Markland dog med juridisk bistand fra FDM valgte at kampen op i mod.
Læs også : Københavns Kommune konkurrerer med privat firma : Bruger million på hjemmeside som bliver ignoreret
Sagen gik hele vejen til Højesteret, som i juni i år gav bilisten ret i, at han ikke skulle have været tildelt nogen bøde. Omvendt gjorde den lange vej igennem retssystemet, at regningen til skatteyderne fra Københavns Kommune blev betragtelig, da der skulle afregnes med de advokatfirmaer, der enten førte sagerne ved både Landsretten og Højesteret eller som rådgav kommunen undervejs i processen.
Således viser fremsendte aktindsigter fra Københavns Kommune til Journalista.dk, at to advokatfirmaer var involveret i retssagen. I alt kunne de sende regninger til kommunen på 477.563 kroner på trods af, at parkeringssagen mod Arne Markland blot omhandlede en bøde til nogle få hundrede kroner.
Hertil kommer så de sagsomkostninger, kommunen er blevet pålagt at betale til FDM og Arne Markland.
Vær den første til at kommentere