Københavns Kommune konkurrerer med privat firma : Bruger million på hjemmeside som bliver ignoreret

Københavns Kommunes pressefoto af overborgmester Frank Jensen (A)
Del artiklen her:

Ambitionerne er store for Københavns Kommune omkring Brugbyen.nu, som skal være et opslagsværk over kulturelle begivenheder i hovedstaden. På trods af store udgifter til hjemmesiden, er det dog reelt kun kommunens egne arrangementer, der bliver omtalt.

Københavns Kommune

Hvis du her den kommende weekend har en ledig stund i kalenderen og gerne vil bruge den på kulturelle oplevelser, så er der en række forskellige internetsider, der tilbyder at skabe et overblik for dig. Sider hvor det eksempelvis er muligt at søge på forfatterfordrag og koncerter, uanset hvor i landet du bor.

Selv om flere private firmaer udbyder services af denne type, har en række kommuner fundet det nødvendigt at oprette konkurrerende aktivitetskalendere. Det drejer sig blandt andet om Københavns Kommune, som står bag siden Brugbyen.nu. Men i modsætning til private hjemmesider som Kultunaut.dk, er det her skatteyderne der betaler for at blive informeret om, hvad der sker i deres kommune.

Læs også : Københavns Kommune sender barnepiger i byen fredag og lørdag nat i tre måneder – for 400.000 kroner

Udgifter der ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk må anses for at være iøjnefaldende. Det skyldes blandt andet, at Københavns Kommunes regning til leverandøren af hjemmesiden, ser ud til at kunne fortsætte i noget nær det uendelige.

Oversigt over foreløbige udgifter til Brugbyen.nu

 

Skattefinansieret hjemmeside med meget få arrangementer

Således fremgår det af bilagene, at der er tale om en aftale, som først skal opsiges af Københavns Kommune, før man kan komme ud af den. Det vel og mærke på trods af, at kommunen allerede har betalt op mod en million kroner på hjemmesidens oprettelse og drift.

Læs også : Københavns Kommune på kæmpeindkøb : Bruger 2.591.936 kroner på løbetrøjer til motionsløb – og mere end det dobbelte på mad og drikke

I alt har leverandøren således fremsendt regninger for 741.505 kroner eksklusiv moms, eller hvad der svarer til 926.881kroner inklusiv den statslige afgift. En væsentlig årsag til den store udgift skal ud over afregningen med blandt andet webdesignere findes i, at Københavns Kommune betaler en årlig licens til leverandøren på 261.093 kroner – en regning der står til fornyelse ved udgangen af marts måned.

Læs også : Kommune konkurrerer med privat hjemmeside – for millioner af kroner

Det på trods af, at antallet af kulturelle aktiviteter udbudt via Brugbyen.nu er til at overskue, når man sammenligner med private tilbud som Kultunaut.dk. Således har den privat drevne hjemmeside langt flere arrangementer oplistet i Københavns Kommune, end hvad den skatteyderbetalte Brugbyen.nu kan fremvise.

Bedømt på de aktuelle aktiviteter oplistet på Brugbyen.nu, er det reelt kun institutioner i Københavns Kommune, der gør brug af den.

Fakturaer fra leverandør af Brugbyen.nu

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*