
Gribskov Kommunes borgmester har netop indstillet kommunens øverst placerede embedsmand til fyring, hvilket står til at blive en dyr oplevelse for skatteyderne.
– Et flertal i Økonomiudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Gribskov Kommune.
Sådan lyder en del af den pressemeddelelse, som Gribskov Kommunes borgmester Bent Hansen (V) udsendte i aftes. Her slår han samtidig fast, at den forventelige forestående fyring af kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen, vil ske på et byrådsmøde i næste uge.
Ifølge Gribskov Netavis skulle fyringen være foranlediget af en overfusning af en administrativ medarbejder, som et byrådsmedlem stod bag i slutningen af januar i år. Et meget kraftigt udfald fra lokalpolitikeren mod embedsmanden, som ifølge netmediet kom i forlængelse af en diskussion om lovliggørelsen af en transportabel sauna.
Men uanset hvad årsagen er til den forestående afskedigelse for den allerede hjemsendte kommunaldirektør, venter der skatteyderne en markant regning i form af et gyldent håndtryk. Det skyldes at normen blandt kommunerne er, at en fyret kommunaldirektør i runde tal får 1½ års løn inklusiv pension med sig ud af døren som fratrædelsesgodtgørelse.
Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Gribskov Kommune, tjente Sascha Volmer Sørensen sidste år 2.184.364 kroner, når der ikke kun sker medtagelse af bruttolønnnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.
Ligges dette tal til grund, står hun til at modtage et gyldent håndtryk på 3.276.546 kroner.
Andre artikler om Gribskov Kommune
Kommune giver ministerløn til hjemmesygeplejeske – som den ikke selv har ansat
Stædigt byrådsmedlem vil smadrer konkurrent: Kun embedsmænd kan vurderer om jeg er inhabil
Direktør med millionløn centrum for skandalesag : Scorer alligevel kæmpe bonus
Vær den første til at kommentere