Kommunalt forbrændingsanlæg med forkærlighed for dyr indretning : Brugte 100.000 kroner på møbler til mødelokale

Der var ingen smalle steder, da Amager Ressource Center tog på storindkøb hos et eksklusivt bolighus.

Amager Ressource Center ARC

– Vi er meget kede af det, men vi kan se, at det bliver lidt dyrere end vi havde forudset i 2013.

Sådan lød det tilbage i august fra Patrik Gustavsson, direktør for Fonden Amager Bakke, da han overfor Danmarks Radio tilbage i august 2018 kommenterede på de økonomiske problemer, som projektet med at skabe en skibakke oven på Amager Ressource Center, ARC, var løbet ind i. Ifølge direktøren manglende man i omegnen af 9 millioner kroner, for at det kommunalt finansierede firma kunne præsentere sin skibakke, hvilket bliver muligt ved hjælp af kunstig sne. Det store hul i budgettet gjorde, at regningen blev sendt videre til ARCs ejerkommuner og dermed skatteyderne, for at prestigeprojektet endeligt kan gennemføres.

Læs også : Alternativt ressourceforbrug på Amager : Dyr bestyrelsesmiddag langt over beløbsgrænse

Omvendt synes ARC ikke at have de store problemer, når det handler om indkøb til det den daglige drift. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk, at skatteyderne i dén grad har måttet finde den store pung frem, når det handler om indkøb af møbler.

Faktura for møbler købt af Amager Ressource Center

 

Mødebord med plads til mindst 18 deltagere

Ifølge aktindsigter fremsendt til Journalista.dk, var der således ikke nogle smalle steder hos ARC, da man forsommeren 2017 gik på storindkøb hos et lokalt bolighus. Vel og mærke ikke et af de mere billige som IKEA eller Jysk, men i stedet et eksklusivt af slagsen.

Læs også : DRs nyhedsdirektør med pendlerkort til fly for 184.450 kroner – og ubegrænset parkering i lufthavnen

Det kunne eksempelvis ses på den regning, som ARC efterfølgende modtog for et indkøbt mødebord. Således stod det skatteyderne i 38.400 kroner for bordet, der må anses for at være større end de fleste. For samtidig med indkøbet af mødebordet, investerede ARC også i 18 mødestole, der i sig selv medførte en regning på 50.850 kroner.

Læs også : Alternativ markedsføring : Næstved Kommune betaler for oprydning efter Grøn Koncert – over brandingbudgettet

Hertil kom så forskellige stumtjenere, reoler og tavler der i alt gjorde, at skatteydernes udgifter til mødelokalet kaldet ”Rum 18” løb op i 100.681 kroner.

Faktura for møbler købt af Amager Ressource Center




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*