Kommune mørkelægger byrådsmedlems lukrative aftale – i strid med reglerne

Mariagerfjord Kommunes pressefoto af Edin Hajder (S)
Del artiklen her:

Hvad er det præcist et socialdemokratisk byrådsmedlem bliver betalt for, når han skal forsøge at hjælpe arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet? Det går Aalborg Kommune langt for at undgå, at offentligheden skal have kendskab til.

Et af de helt store kritikpunkter mod landets jobcentre har de seneste år været, at succeen målt på at få arbejdsløse i arbejde, i bedste fald har været særdeles begrænset. Således har flere af landets største jobcentre de seneste år måttet erkende, at de ikke har været i stand til at hjælpe én eneste arbejdsløs tilbage på arbejdsmarkedet.

Derfor har et forsøg på løsning af problemerne været, at der er blevet hentet private aktører ind, for eksempelvis at lave kurser for de arbejdsløse. Kurser der dog også ofte løbende har været kritiseret, fordi anvendeligheden har været til at overse.

 

Læs også : Kommune bruger 155.000 kroner – på at holde liv i borgmesterens valgkamp

Omvendt har det ikke været tilfældet med regningerne, da skatteydernes udgifter ofte har været iøjnefaldende. Men det er dog langt fra altid, at kommunerne frivilligt ønsker at oplyse, hvad priserne har været – eller hvad der er betalt for.

Aalborg Kommunes udlevering af indgået aftale med Edin Hajders firma

 

Underkendt af Ankestyrelsen – men ingen travlhed med at overholde reglerne

Det er eksempelvis tilfældet i en aktuel sag fra Aalborg Kommune, hvor socialdemokraten Edin Hajder, der er formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse i nabokommunen Mariagerfjord Kommune, via sit firma Plus Consult har sikret sig en indbringende aftale.

Læs også : Ingen andre kunne byde på millionopgave : Gik til advokatfirma bag skandaløs frifindelse af borgmester

Ifølge bilag udleveret som aktindsigt til Journalista.dk fra Aalborg Kommune, modtager Hajders enkeltmandsfirma drevet fra privatadressen 15.000 kroner, for hvert forløb på 10 uger, som arbejdsløse nordjyder gennemgår. Betalingen for de 15.000 kroner sker for op til 30 deltagere, eller hvad der svarer til, at Edin Hajders kan se frem til at modtage 450.000 kroner, ved at føre en gruppe af denne størrelse igennem sit kursusforløb.

Læs også : Heldagsudflugt til indlandsisen, receptioner og store middage : Nordjyder sender kæmpe delegation til Grønland – for 300.000 kroner

Men hvad det præcis er politikeren skal gøre for at modtage de 450.000 kroner, er dog ikke noget, Aalborg Kommuner ønsker offentligheden skal have adgang til. Således har embedsmændene i den nordjyske hovedstad overstreget alle andre væsentlige dele af aftalerne, der er indgået med Edin Hajder. En fremgangsmåde Ankestyrelsen netop har underkendt, fordi Aalborg Kommunes hemmeligholdelse af aftalen med Edin Hajder foretaget ved Sara Engstrøm, der arbejder som personlig assistent i det kommunale BusinessAalborg, er i åbenlys strid med reglerne. Derfor har Ankestyrelsen bedt Aalborg Kommune om at behandle aktindsigtsbegæringen fra Journalista.dk på ny, så udleveringen kan ske i overensstemmelse med reglerne.

Læs også : Kontroversielt advokatfirma scorer – igen – stor kommunal ordre ingen andre kunne byde på

Det er dog langt fra et krav, som Aalborg Kommune synes at have travlt med at opfylde. Således har kommunen for længst overskredet de udleveringsfrister, som forvaltningslovgivningen opstiller.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*