Kommunikationsmedarbejder sagde op efter 1½ år : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 3/4 million kroner

Fredericia Kommunes pressefoto af nu tidligere pressechef Mie Spuur Simonsen
Del artiklen her:

Gyldne håndtryk er ikke længere kun noget, der hos selv pressede kommuner gives til uønskede kommunaldirektører. Nu må skatteyderne også til lommerne, hvis langt lavere placerede medarbejdere efter kort tids ansættelse, selv vælger at sige stop.

– Nu følger en kærkommen pause med ro til at fokusere på mig selv og familien, inden jeg træffer en beslutning om næste kapitel i mit arbejdsliv.

Sådan lød en del af et LinkedIN-opslag, som Mie Spuur Simonsen indrykkede i slutningen af maj i år. Det i forbindelse med, at hun havde sagt sin stilling op som kommunikationschef hos Fredericia Kommune.

Ifølge opslaget var der samtidig tale om, at hun havde tænkt sig grundigt om inden afskeden med Fredericia Kommune :

– Jeg har dog i et stykke tid mærket godt og grundigt efter, hvad der er det rigtige for min familie og jeg – og konklusionen er, at jeg skal noget andet. Derfor har jeg indgået en fratrædelsesaftale.

Læs også : Stoppede frivilligt : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.8 millioner kroner

Omvendt fremgik det ikke af opslaget, at der på mange måder var tale om en ny stilling, som Mie Spuur Simonsen forlod. Det skyldtes at hun startede som kommunalt ansat kommunikationsmedarbejder, da 2020 blev til 2021.

Fredericia Kommunes oplysninger om fratrædelsesaftale med Mie Spuur Simonsen

 

Kvart million med sig ud af døren

Men på trods af den kortvarige ansættelse på under 1½ år, var der alligevel tale om en dyr oplevelse for Fredercia Kommunes skatteydere. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos kommunen.

Læs også : Direktør i fattig kommune fik gyldent håndtryk på 1.4 millioner kroner – og beholdt det på trods af nyt topjob

Det skyldes at skatteyderne også det næste år, risikerer at betale til den allerede fratrådte kommunikationschef på trods af, at hun ikke længere skal møde ind på arbejde. For Mie Spuur Simonsen har nemlig sikret sig en fratrædelsesaftale, der, hvis ikke hun opnår anden ansættelse indtil da, sikrer hende løn og pensionsindbetalinger frem til og med den 31. maj 2023.

Læs også : Fyret efter rod i økonomien : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 1.7 millioner kroner – og nyt kommunaldirektørjob

Ifølge de fremsendte opgørelser fra Fredericia Kommune, havde Mie Spuur Simonsen som opgjort per 1. januar 2021, en månedsløn på 58.926 kroner – svarende til årsindtægt på 707.112 kroner.

Hertil kom pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren på årligt 43.864 kroner, hvorfor den samlede årlige lønseddel løb op i 750.976 kroner – svarende til det forventede gyldne håndtryk fra Fredericias skatteydere til Mie Spuur Simonsen.

Opslag på LinkedIN fra Mie Spuur Simonsen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*