Kulturministeriet gav ulovlig ordrer til DR og TV2 – men kan ikke finde nogle dokumenter om den

Del artiklen her:

Tilsyneladende traf Kulturministeriet den noget nær historiske beslutning om delvis nedlukning af de to statslige tv-stationer, uden at sikre nødvendig dokumentation.

juristkontoret

Et af de meget højt besungne principper indenfor det offentlige er det såkaldte armslængdeprincip som eksempelvis skal sikre, at det ikke er politikerne der står for den egentlige sagsbehandling. Formålet er således at sikre en form for uafhængighed mellem det offentlige system og de politikere, som vedtager love og regler.

Men der var ikke meget armslængde over den direkte ordre, som de to statslige tv-stationer DR og TV2 fik i begyndelsen af corona-krisen. Her fik stationerne en opringning fra departementschefen hos Kulturministeriet, hvor de blev oplyst, at de skulle køre med et nødberedskab. En indskrænkning i den daglige drift, der blandt andet betød hjemsendelsen af en lang række medarbejdere.

Læs også : Universitet og kommune påstod at ville blive sagsøgt af Obama – men det var rent bluff

Efterfølgende har Kulturministeriet måttet erkende, at der var tale om en ulovlig instruks til Danmarks Radio og TV2. Således havde ministeriet ikke lovhjemmel til, at det kunne kræve hjemsendelsen af en lang række medarbejdere og indskrænkninger i forhold programindhold.

Kulturministeriets opgørelse over dokumenter i forbindelse med krav om delvis nedlukning af Danmarks Radio og TV2

 

Fremsendte først opgørelse efter række rykkere

Når regeringen træffer en så væsentlig afgørelse som at lukke ned for store dele af statslige tv-stationer normalt omfattet af armslængdeprincippet, skulle man måske umiddelbart tro, at der ville ligge en omfattende mængde dokumentation. Eksempelvis i form af de såkaldte lovpligtige telefonnotater, som skal nedskrives, når en væsentlig del af sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed foregår telefonisk.

Læs også : Frank Jensen bød indenfor til miljøtopmøde – som brugte 165.000 kroner alene på specielle navneskilte

Men ifølge Kulturministeriet ligger man ikke inde med telefonnotater, der kan fastslå det præcise forløb, da ministeriets departementschef på mange måder lukkede ned for DR og TV2. Ligesom ministeriet overfor Journalista.dk også oplyser, at der ikke efterfølgende har været nogen skriftlig korrespondance mellem ministeriet og de to statsejede tv-stationer – heller ikke eksempelvis i forhold til, hvordan stationerne skulle forstå ordren.

Læs også : Søren Brostrøm ikke alene – også hans corona-makker tjener mere end Mette Frederiksen

Samtidig må det også anses for iøjnefaldende, at Kulturministeriet har været særdeles langsommelig i sin sagsbehandling. Således krævede det en lang række rykkere, før det fremsendte en opgørelse over, hvad der lå til grund for beslutningen om den delvise nedlukning af Danmarks Radio og TV2.

Del artiklen her:




2 Comments

  1. De tvungne licenskroner ville ligge meget bedre i borgernes lommer.
    Intet er tabt ved at lade alle licensmodtagende medier klare sig selv. Så ville det også være langt mere retfærdigt, når de nu vil udspy deres genudsendelser og non-stop propaganda til de seere/lyttere der ønskede at betale for det.

  2. En Rigtig Dansker! du har ret, ikke bare licenskronerne ligger bedre i borgernes lommer.
    Det gør ligeledes 75% af alle de skatter&afgifter som danskerne bliver afkrævet på stort set alt.
    Fordi vort socialistiske Regime vil være verdens No.1 indenfor ALT og derfor bruger penge på alt andet en Danmark & danskerne!
    Men “die DUMME dänen” ælsker at betale verdens højeste skatter, man finder sig ufatteligt nok i tyranniet og stemmer på de samme kolbøTTer igen&igen&igen, der fylder folket med løgn.
    MetteFusk & papegøjerne er det største Bluff-nummer i dansk politik, hun/de overgår selv larsLort og helledusseda!
    Eks: DK betaler DKK 24 mdr. årligt i EU kontigenT. Derudover betaler DK, DKK 2.1 mdr årligt som afdrag på EU-gæld, forårssaget af Euro´en. (det manglede da bare vi der er Så RIGE!).
    Blandt vælgerne er det er typerne som Arne der ikke fatter en Skid, det er Danmarks ulykke!
    SIAD! P.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*