Kæmpe markedsføringskampagner, fastansat medarbejder og kendisbloggere : Kommune bruger million om året på minimal kulturkalender

Del artiklen her:

Det er en dyr oplevelse for skatteyderne i Herning, at kommunen driver en hjemmeside, hvor man kan se hvilke aktiviteter, der er rundt om i kommunen. Det selv om at der allerede findes alternative private og gratis kulturkalendere.

juristkontoret

Kommunerne står i disse år på det nærmeste i kø for at lave sine egne kulturkalendere, hvor indbyggere og andre interesserede kan finde frem til lokale arrangementer. Det drejer sig eksempelvis om Københavns Kommune og Næstved Kommune, der har etableret hjemmesider, hvor man kan følge med i, hvor og hvornår der er arrangement som banko og hvilke film, der vises i de lokale biografer.

Men selv om der allerede findes private alternativer som det er gratis er bruge, hvilket fx drejer sig om Kultunaut.dk, er der alligevel tale om hjemmesider, man fra kommunernes side bruger store beløb på. Hvilket også er tilfældet i Herning Kommune, der de seneste år i dén grad har investeret i Herningerkultur.dk.

Læs også : DR-stjernes fede bijob : Herning Kommune betalte 68.000 kroner for at blive skamrost i kort og overset video

Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Herning Kommune, tvinges skatteyderne ikke kun til at betale til kulturkalenderen i form af udgifter til leverandører. For selv om antallet af opdateringer på hjemmesiden fremstår særdeles overskuelige, arbejder en medarbejder 18.5 timer om ugen med Herningerkultur.dk.

Udgifter i forbindelse med driften af Herningerkultur.dk

 

Omfattende reklamekampagne for egen aktivitetskalenderbaseret hjemmeside

Ved siden af de faste lønudgifter er skatteyderne også de seneste år blevet pålagt at betale for en række reklamekampagner, som inkluderede tilblivelsen af flere reklamefilm. Film udarbejdet af en lokal producent, som for dette arbejde blandt andet den 11. december 2019 kunne sende en faktura på 130.837 kroner. En regning der efterfølgende blev fulgt op af flere, efterhånden som firmaet leverede flere reklamefilm til brug for Herningerkultur.dk.

Læs også : Byrådsmedlem efter indgået aftale om modtagelsen af hemmeligt gyldent håndtryk : Jeg går ellers ikke ind for gyldne håndtryk

Filmene blev dog ikke kun brug på internettet, men i høj grad også i forbindelse med de mange biografreklamer, Herning Kommune igennem de sidste par år har indkøbt for at reklame for hjemmesiden, hvor aktivitetskalenderen spiller en afgørende rolle. Ligesom man også fra administrationens side har fundet det nødvendigt at erhverve en lang række reklamer i gadebilledet i Herning, så indbyggerne kan blive opmærksom på det skatteyderfinansierede alternativ til blandt andet Kultunaut.dk.

På trods af at have en medarbejder ansat på halv tid til at arbejde med Herningerkultur.dk, har man fra kommunens side alligevel løbende hyret bloggere ind, for at skrive til siden. Det drejer sig blandt andet om jordemoderen Cana Buttenschøn, der måske mest er kendt for tidligere at have været gift med musikeren Thomas Buttenschøn.

Læs også : Begrænset fagligt indhold : Midtjysk kommune brugte 120.000 kroner på romerske bade og turistrundture i havneby

Forhold der har været med til at gøre, at Herning Kommune i årene 2017, 2018 og 2019 i alt har brugt 2.766.881 kroner på Herningerkultur.dk. Dyreste år har foreløbigt været 2018, hvor driften af hjemmesiden stod skatteyderne i 1.063.434 kroner.

Udgifter i forbindelse med driften af Herningerkultur.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*