Der bliver ikke sparet på noget, når Det Danske Filminstitut hvert år drager mod sydens sol for at deltage i filmfestivalen i Cannes.
Filmverdenen er fyldt med festivaler, hvor såvel store som mere smalle film bliver præsenteret for første gang for offentligheden. I Europa er den måske væsentligste Cannes-festivalen, som hvert år løber af stablen i maj måned.
Blandt de faste gæster er Det Danske Filminstitut (DFI), som møder op med en talstærk delegation. Det både bestående af både filmfaglige medarbejder, hvis opgave det blandt andet er at promovere danske film under festivalen, ligesom der også er fyldt godt op med mere administrativt personale under besøget i badebyen ved den franske Riviera.
For at få plads til de mange statslige danske filmfolk, har DFI fundet det nødvendigt at gøre brug af dyre overnatningsformer. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos DFI.
Lejlighed til næsten 7.000 kroner per nat
Således fremgår det af de fremsendte bilag til Journalista.dk, at en del af DFIs delegation i 2019 blev indkvarteret i en lejlighed i to etager tæt på Nices verdensberømte strand. Det på adressen 22 Rue Meynadierdes, hvorfra der også er kort afstand til selve festivalpladsen og dens forskellige biografer.
Læs også : ”Røde Frank” gik til angreb på samfundets top – er nu selv blevet en del af den med højt lønnet job
Lejligheden valgt af DFI er ifølge den fremsendte faktura fra udlejeren på 65 kvadratmeter og i to plan, hvor de statsfinansierede filmfolk opholdt sig i perioden mellem den 14. og 23. maj. Det skete til en samlet pris på 8295 euro, eller hvad der svarer til 61.986 kroner. Det for 9 overnatninger, således at prisen per nat stod skatteyderne i lige under 7.000 kroner.
Læs også : Amok i annoncer : Filminstitut brugte 150.000 kroner på Oscar-uddeling
Det i en lejlighed hvor der ifølge udlejningsbureauet er mulighed for, at der kan sove op til 6 personer af gangen.
Vær den første til at kommentere