Mens Aarhus Kommune skærer ned for over 200 millioner kroner : Bruger alligevel 1.250.000 kroner på at sponsorere golfturnering – i Silkeborg

Del artiklen her:

I Aarhus står de foran store nedskæringer, som blandt andet forventes at komme til at ramme de lokale skolebørn. Det sker samtidig med, at Aarhus Kommune gerne finder den store pung frem, for at støtte en professionel golfturnering udenfor kommunegrænsen.

Aarhus Kommune Made in Denmark

Ændring af skoledistrikterne for at spare penge.

Det er blot et af de spareforslag der er sendt i høring i Aarhus i forbindelse med, at den jyske hovedstad skal igennem store besparelser på anslået 230 millioner kroner. Nedskæringer der blandt andet skyldes, at man fra byrådsmedlemmernes side havde været lige lovligt optimistiske i forhold til, hvordan den såkaldte udligningsordning ville blive. Det vil sige den omfordeling af skattepenge, som sker mellem landets kommuner og som fastslås fra Folketingets side.

Læs også : Danmarks dyreste trailer : Aarhus bruger flere hundrede tusinde kroner på ”medborgerskabsvogn”

Med så store forestående besparelser skulle man umiddelbart tro, at den socialdemokratisk ledede kommune ville skære alle aktiviteter væk, som ikke havde nogen direkte forbindelse til den klassiske kernevelfærd.

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aarhus Kommune, ser det langt fra ud til at være tilfældet. Eksempelvis når det kommer til at støtte sportsarrangementer, også selv om de foregår i andre dele af Østjylland.

Del af Aarhus Kommunes sponsoraftale i forbindelse med golfturneringen Made in Denmark

 

Flere kommuner støttede professionelle golfspillere

Således viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at Aarhus Kommune var blandt de helt store sponsorer, da golfturneringen Made in Denmark tidligere på måneden løb af stablen. En turnering på den professionelle European Tour, der havde deltagelse af en lang række af sportens største europæiske stjerner.

Læs også : Fyret efter skandalesager i forvaltningen : Aarhusiansk embedsmand scorede alligevel millioner af kroner i gyldent håndtryk

Sponsoratet for Aarhus Kommune via det kommunale Aarhus Event, stod i alt de aarhusianske skatteydere i 1 million kroner eksklusiv moms, eller hvad der svarer til 1.250.000 kroner inklusiv den statslige afgift. Det i høj grad for en såkaldt brandingaftale, hvor Aarhus Kommunes logo var placeret mange steder på banen, ligesom man fra arrangørernes side også garanterede, at det ville blive vist som led i fjernsynsdækningen.

Læs også : Kommunen skal spare en halv milliard – mens lønningerne fortsætter sin eksplosive himmelfart : Nu tjener 37 bureaukrater over 1.000.000 kroner om året i Aarhus Kommune

En betaling der faldt på trods af, at golfturneringen slet ikke fandt sted i Aarhus Kommune. Men i stedet i Silkeborg Kommune, som også støttede de professionelle golfspillere med et markant beløb.

Del af Aarhus Kommunes sponsoraftale i forbindelse med golfturneringen Made in Denmark

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*