I forbindelse med at Rane Willerslev tiltrådte som direktør på Nationalmuseet, satte han gang i sit helt store prestigeprojekt : En kedelighedsknap. Men uanset dens titel, har den været en særdeles dyr oplevelse.
– Der er mange forskere allerede på museet, og vi skal skrue endnu mere op for den banebrydende forskning. Og heldigvis har jeg tid til lidt forskning selv. Jeg er i gang med et projekt om menneskeofringer sammen med Aarhus Universitet.
Sådan lød det tidligere på året fra Rane Willerslev, da den nytiltrådte direktør for Nationalmuseet overfor Danmarks Radio redegjorde for nogle af de planer, som det skatteyderfinansierede museum stod foran. Til statsmediet fortalte direktøren samtidig, at et af tiltagene ville være en såkaldt kedelighedsknap, som besøgende kunne trykke på, hvis ikke de følte sig tilstrækkeligt underholdt i forbindelse med besøg på Nationalmuseet.
Læs også : Nationalmuseet brændte kvart million af på ubrugeligt logo
Men Rane Willerslev fandt dog ikke anledning til at fortælle, hvad det nye initiativ ville løbe op i. I stedet fremgår det af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos museet.
Stort forbrug af forskellige former for reklamer
Ifølge de fremsendte bilag, var det ikke kun en række forskellige aviser, der nød godt af Nationalmuseets store behov for at markedsføre knappen til besøgende, der af den ene eller anden årsag keder sig. Det har også gjort sig gældende for selskaber, som står for at opsætningen af reklamer i det københavnske byrum.
Således indkøbte man fra Nationalmuseets side i marts i år udendørs reklamer for i runde tal 80.000 kroner, hvilket skete hos to forskellige firmaer. Det ene er blandt landets største, når det handler om indrykning af busreklamer, mens det andet har fokus på opsætningen af reklamer på centrale steder i hovedstaden.
Læs også : Vestjyder amok i skatteyderbetalte videoer – med begrænset effekt
Samtidig spillede det også ind på den samlede markedsføringsregning på i størrelsesordenen 300.000 kroner, at Nationalmuseets indrykkede mange annoncer i en række aviser, hvilket eksempelvis var tilfældet i forhold til Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske. Det for at gøre opmærksom på, at der var udviklet en knap besøgende kan klikke på, hvis de keder sig under et besøg på museet.
Vær den første til at kommentere