Det blev en dyr oplevelse for skatteyderne, da VIA College skulle danne sig et overblik over en række iøjnefaldende aftaler og budgetoverskridelser på animationsuddannelse.
Den 15. august i år mødte Morten Thorning igen på arbejde som leder af The Animation Workshop, der hører under VIA University College. Den Viborg-baserede animationsuddannelse havde hen over sommeren måtte undvære sin leder, efter at han var blevet suspenderet som følge af en igangværende undersøgelse af hans økonomiske dispensationer.
Morten Thorning genindtrådte som leder på trods af, at han blandt andet havde indgået aftaler på vegne af The Animation Workshop med sin kæreste, datter og bror for i alt 753.301 kroner (LINK INDSÆTTES). Det endda blandt andet på trods af, at brorens autoværksted og udlejningsvirksomhed ligger placeret nord for Skive og dermed omkring 40 kilometer fra The Animation Workshops adresse i centrum af Viborg.
Det var dog langt fra det eneste markante, der har været at notere for VIA University College i forbindelse med Morten Thornings ledelse af The Animation Workshop, hvilket var årsagen til at man bestilte en såkaldt udvidet forvaltningsrevision.
Store budgetoverskridelser – og store revisorregninger
En undersøgelse udført af revisionsfirmaet PwC, der blandt andet også skulle gennemgå en række store budgetoverskridelser foretaget af The Animation Workshop under Morten Thornings ledelse. Således blev budgettet ifølge undersøgelsen foretaget af PwC i 2017 overskredet med 6.1 millioner kroner i 2017 og 6.6 millioner kroner i 2018 – svarende til henholdsvis 13% og 14% af uddannelsesinstitutionens budget.
Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos VIA University College, var det tilsyneladende et omfattende projekt at skabe sig et overblik over Morten Thornings dispositioner. Således fremgår det af de fremsendte fakturaer fra revisorerne til VIA University College til Journalista.dk, at man i alt brugte 321 timers arbejde, på at gennemgå de forskellige bilag og foretage andre undersøgelser.
Et arbejde som revisorerne tog sig ganske fornuftigt betalt for, da de i alt kunne fremsende fakturaer på 467.177 kroner for den udvidede forvaltningsrevision.
Vær den første til at kommentere