Powershoppede for skattekroner i bolighus : Skandaleramt politiker købte stort ind – kort efter at være flyttet i ny lejlighed

Foto : Tillie Martinussen på sin plads i Inatsisartut
Del artiklen her:

Indkøbskurven blev fyldt godt op med blandt andet tørrestativer, lagner og lamper, da Tillie Martinussen tidligere på året lagde vejen forbi Jysk.

I grønlandsk politik har det helt store navn de seneste måneder været Tillie Martinussen, der har rang af medlem af det grønlandske parlament, Inatsisartut. En omtale Tillie Martinussen formentligt godt kunne have været foruden, da fokus har været på det meget store forbrug, hun har haft over debitkortet for Samarbejdspartiet, hvor hun er fungerende formand.

Som Journalista.dk har kunnet afdække drejer det sig blandt andet om store regninger fra en dansk klinik, der ifølge sin hjemmeside har specialiseret sig i et behandle ofre for afhængighed af sex og porno. På samme måde som at det også er partikortet der er blevet brugt, når politikeren, der skabte sin karriere på at kræve et opgør med fråds af offentlige midler, har foretaget en lang række iøjnefaldende kontanthævninger. Ligesom Tillie Martinussen betalte en nær veninde for at udføre såkaldt psykologisk vejledning, hvilket skete med udgangspunkt omkring et kolonihavehus i Odense – i strid med haveforeningens regler.

Læs også : Behandling på sex- og pornoafvænningsklinik, vaginaltablet og vaseline : Politiker shop-amok med partiets kreditkort – finansieret af skatteyderne

Forhold der har været med til at gøre, at Tillie Martinussen er blevet meldt til politiet for at misbruge Samarbejdspartiets penge.

Oversigt over indkøb foretaget af Tillie Martinussen i marts og april 2020 i Jysk

 

Stort indkøb af indbo i forbindelse med indflytning i ny lejlighed

En væsentlig årsag til at sagen har vakt så stor opmærksomhed i Grønland er, at Samarbejdspartiet ifølge sit seneste årsregnskab kun havde kontingentindtægter for lige omkring 3.000 kroner. Således udgøres resten af partiets årsbudget på omkring 1.1 million kroner af den såkaldte partistøtte, der finansieres af skatteyderne.

Læs også : Kontanthævninger på kontanthævninger uden underbilag – og frisørbesøg : Politiker med rødglødende partikort finansieret af skatteyderne

Derfor var det reelt også dem der måtte betale, da Tillie Martinussen i marts og april måned i år, lagde vejen forbi Jysks afdeling i Nuuk hos supermarkedskæden Pisiffik. Ifølge opgørelser over indkøbene, som Journalista.dk har fået adgang til, indkøbte Tillie Martinussen over Samarbejdspartiets debitkort en lang række forskellige former for indbo :

Gulvlampe : 359,90 kroner,

Bordlampe : 89,95 kroner,

Viskestykker – 3 styks : 49,90 kroner,

Skraldespand : 49,95 kroner,

Kroge : 29,90 kroner,

Batteri AA : 29,95 kroner,

Tørrestativ : 399,95 kroner,

Lyspære : 39,95 kroner,

Rengøringsklud : 24,95 kroner

Viskestykker : 38,85 kroner

Mørklægningsgardiner : 379,90 kroner,

Anden type gardin : 299,95 kroner,

Pude : 549,95 kroner,

Pudebetræk : 179,90 kroner,

Sengetøj i satin : 299,95 kroner,

Dyne : 999,95 kroner,

Pude : 339,90 kroner,

Gardin : 239,90 kroner,

Kuvertlagen : 539,90 kroner,

Glatte lagner : 499,90 kroner,

Andre lagner : 79,95 kroner,

Lagenbetræk : 259,90 kroner

Lagenbetræk : 259,90 kroner,

Anden type lagen : 199,95 kroner, og

Lagner : 419,90 kroner.

I alt løb den samlede regning for indkøbene i Jysk op i 6.016,59 kroner, hvilket skyldtes at Tillie Martinussen valgte at refundere enkelte af de indkøbte varer.

 

Tavshed fra ellers meget åbenmundet politiker

Shoppeturen faldt sammen med, at Tillie Martinussen i denne periode flyttede ind i en ny lejlighed. Herfra viser andre bilag, at det var Samarbejdspartiet og dermed reelt skatteyderne der fx betalte for maling og andre flytteudgifter.

Læs også : Ulovlig terapi i kolonihavehus udført af nær veninde efterfølgende fløjet til Grønland – og byture : Politiker fyrer den af på skatteydernes regning

På Journalista.dk har vi spurgt Tillie Martinussen om de mange indkøb blev foretaget til hendes privatbolig, ligesom vi også har spurgt om de ikke i meget høj grad ligner, hvad Aleqa Hammond tidligere er blevet afsløret i, da den grønlandske politiker var medlem af Folketinget – og foretog tilsyneladende private indkøb i et bolighus med et skatteyderfinansieret betalingskort.

Læs også : Anmeldt til politiet : Storforbrugende politikers karriere på spil – og hendes frihed

Tillie Martinussen er ikke vendt tilbage på vores henvendelser på trods af, at hun tidligere har krævet fuld offentlighed om, hvordan politikerne bruger skatteydernes midler. Det skulle ske ved, at udgiftsbilag automatisk blev offentliggjort, efterhånden som eksempelvis de grønlandske partiers kreditkort havde været i brug.

Læs også : Politiker med stambord – på skatteydernes regning : Forkærlighed for kammuslinger med ingefær og steak bearnaise

Læs også : Tog på luksushotel 9 dage midt i sommerferien : Politiker fyrede den – igen – af på skatteydernes regning

Del artiklen her:




3 Comments

  1. STOP for bloktilskud til Grønland!!!
    Hjemsendelse af grønlændere der lever af bistandshjælp i Danmark.
    Ændring af grundloven, så grønlænderne ikke er repræsenteret i folketinget.

    • Så lad os sende alle danskere hjem fra Grønland, og luk for alle danske firmaer i Grønland, samt firmaer i dk som er Grønlandske, hold da op for en minimalistisk latterlig tankegang du har🙄 som om de danske politikerer ikke har skandale-ting i deres bagage?

      • Peter. Kurt snakker ikke for danmarks befolkning, vi er mange som elsker grønland og grønlændere. Håber der bliver styr på tingene. Der kunne godt trænge til noget udskiftning en del steder for at gøre Grønland endnu bedre og stærkere. Det med Tillie er jeg meget ked af, for hun kunne godt ha været en stærk person til at ændre en del. Passer de ting som der hævdes, så ser det ikke godt ud, men tænker alle politikere i det meste af verden har lavet noget de ikke burde.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*