Regionsrådsformand pjækkede – for at tage på studietur til 2.5 millioner kroner

Region Nordjyllands pressefoto af Ulla Astman (A)
Del artiklen her:

Tilsyneladende var det vigtigere for socialdemokraten Ulla Astman at deltage i en iøjnefaldende udenlandsrejse, end at passe arbejdet hjemme i det nordjyske.

I disse dage tælles der for alvor ned til det forestående lokalvalg, hvilket også inkluderer stemmeafgivningerne til regionsrådene rundt om i landet. Herunder i Nordjylland, hvor socialdemokraten Ulla Astman går efter yderligere fire år som regionsrådsformand.

Men ved siden af at være regionsrådsformand, har hun en række bibeskæftigelser. Hvilket blandt andet drejer sig om PKA Pension, hvor hun i flere sammenhænge har deltaget for den sundhedsfaglige del. Det drejede sig blandt andet om en studierejse, som blev afholdt i november 2019. Her var målet den amerikanske vestkyst, hvor delegationen på i alt 47 deltagere blandt andet besøgte Amazon.

Læs også : Rejselysten sygeplejeformand : På USA-rejse til 2.5 millioner kroner sammen med sin næstformand – og Villy Søvndal og andre politikere

Det for at vurdere, hvorvidt PKA Pension skulle investere i aktier hos firmaet. Det uanset at det løbende har været kritiseret for, at arbejdsforholdene har været særdeles kritisable.

Markant pris for USA-besøg

Rejser af denne type er i sagens natur ikke billige, hvilket besøget på den amerikanske vestkyst i 2019 heller ikke var for PKA Pensions kunder. Således måtte de i alt betale omkring 2.5 millioner kroner, for at den store delegation eksempelvis kunne komme på besøg hos Amazon.

Læs også : Regionsråd holdt spareseminar på luksushotel – for 177.781 kroner

Men samtidig med at PKA Pension sendte blandt andet Ulla Astman til USA, var der almindelig mødeaktivitet hjemme i det nordjyske. Vel og mærke møder, som skulle have været afholdt med den socialdemokratiske politiker for bordenden.

Læs også : Sightseeing og gode restauranter : Regionsråd bruger over 300.000 kroner på rejse til Holland

På Journalista.dk har vi talt med deltagere ved møderne, hvor Ulla Astman ikke deltog. Fra dem lyder der overraskelse over, at socialdemokraten valgte at tage på en meget dyr udflugt til USA, i stedet for at blive hjemme og passe sine arbejdsopgaver.

Hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*