Så stort på budgettet : Luksushotel med privat strand og afholdelse af gigantisk brunch – kommune brugte kvart million kroner på Frankrig-tur

Skatteyderne måtte finde den helt store pung frem, da Odense Kommune i 2018 drog til Sydfrankrig, for her at deltage i en boligmesse.

Borgernes indkomst skal stige.

Sådan lød et af de formål, som Odense Kommune opstillede forud for deltagelsen i MIPIM-messen i Cannes i midten af marts 2018. Samtidig var det eksempelvis også en udtalt ambition for den fynske delegations tur til Frankrig, at besøget på MIPIM-messen skulle være med til at sikre flere indbyggere i den fynske hovedstad.

Mens det henstår noget i det uvisse om ambitionerne blev opfyldte under rejsen til sydens sol, er der dog ikke nogen tvivl om, at skatteyderne i HC Andersens hjemby i dén grad måtte holde for, så udgifterne kunne blive betalt. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Odense Kommune.

Læs også : Odense Kommune brugte millioner på sponsorat af Superliga-hold – uden effekt

Her under eksempelvis i udgifterne til overnatning på et af Cannes førende hoteller, som huser en lang række filmstjerner, når den årlige filmfestival løber af stablen i byen placeret på den franske Riviera tæt på grænsen til Italien.

Odense Kommunes oversigt over udgifter til deltagelsen i MIPIM-messen i 2018

 

Odense Kommune : Frankrig-turen var underbudgetteret

Således fremgår det af bilagene, at Odense Kommunes delegation på 7 deltagere, lod sig indlogere på Le Gray d’Albion. Et hotel beliggende nærmest direkte på Middelhavskysten, hvilket også understreges af, at det har en privat strand for gæster og andre kunder.

Læs også : Borgmester uddelte musikpris – hvilket kostede Odenses skatteborgere flere hundrede tusinde kroner

Ophold på hoteller af denne type, er langt fra en billig oplevelse – hvilket det heller ikke var for skatteyderne i forbindelse med Odense Kommunes Cannes-tur. Således var udgifterne til den sydfranske luksus med til at gøre, at skatteydernes regning i alt løb op 237.331 kroner svarende til en udgift på 33.904 kroner for hver af de 7 deltagende lokalpolitikere og embedsmænd. Samtidig spillede det også ind på den samlede regning, at man afholdt en brunch for 90 deltagere, hvilket også fandt sted på luksushotellet Le Gray d’Albion. Et brunchmøde som medførte en regning på 4.770 euros, hvilket svarer til 35.609 kroner.

Læs også : Odense Havn : Fodboldtur til Spanien med indlagte barbesøg skaber merværdi

Den samlede regning på 237.331 var væsentligt over budgettet, som lød på 187.600 kroner. Ifølge Odense Kommune skyldes overskridelsen blandt andet, at man tilsyneladende havde underbudgetteret i forhold til de reelle udgifter :

– Afvigelsen skyldes at forhåndsgodkendelsen kun indeholder deltagerudgifter (tilmelding, rejse/ophold), excl. Udgifter til udarbejdelsen af matr., rådgivning, leje af mødelokaler og forplejning til møderne (som skrevet på forhåndsgodkendelsen.

Fakturaer i forbindelse med Odense Kommunes deltagelse i MIPIM-messen i 2018




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*