Når ens forældre er gået bort med kort tids mellemrum, kunne man måske forvente en vis medfølelse hos skifteretten og dens ansatte. Men sådan var det langt fra, da Anni-Marie Rasmussen blev indkaldt til møde hos Retten på Frederiksberg.
Vi hjælper dig med at forstå juraen.
Sådan lyder en del af den velkomsthilsen, som landets skifteretter typisk giver efterladte, når de står foran at skulle fordele en afdøds værdier. Det specielt i mindre boer hvor arvingerne ofte får hjælp af skifteretten til det papirarbejde, der er i et dødsbo. En fremgangsmåde der også har den fordel, at de efterladte typisk sparer advokaternes salærer, som kan være uforholdsmæssigt store i et lille dødsbo.
Det var eksempelvis tilfældet, da Anni-Marie Rasmussens mor tidligere på året døde – kort tid efter at hendes far var gået bort. Også i moderens dødsbo var det særdeles begrænset, hvad der var af værdier, hvorfor det var naturligt for Anni-Marie Rasmussen at forsøge at undgå at få en advokat involveret.
Et ønske Retten på Frederiksberg dog nægtede Anni-Marie Rasmussen, da man i stedet pålagde hende at gøre brug af en advokat, til at bestyre dødsboet efter moren.
Retsassessor : Vi giver ikke hånd i skifteretten
I forbindelse med sagens behandling, blev Anni-Marie Rasmussen indkaldt til et møde den 18. maj i år. Det blev ledet af retsassessor, og dermed reelt dommer, Ulla Otken. Et møde hvor stemningen ifølge Anni-Marie Rasmussen langt fra var hjertelig mellem parterne :
– Jeg blev indkaldt til retten, hvor advokaten hilste pænt på mig og min mand. Ulla Otken satte sig bare ind på sin plads og fortalte, at min mand skulle sætte sig ned bagerst i lokalet. Jeg fortalte Ulla Otken, at det havde været en drøj omgang både med min far og mor. Hertil svarede hun, at så var det jo godt, at jeg ikke skulle komme ud for det mere.
Ulla Otken har overfor Journalista.dk ikke ønsket at kommentere på den fremgangsmåde og det toneleje, som Anni Marie-Rasmussen fandt direkte hånlig. I stedet har Ulla Otken i en email til Journalista.dk alene oplyst, hvorfor hun ikke ønskede at give hånd til hverken Anni-Marie Rasmussen eller dennes mand :
– Der gives aldrig hånd ved retsmøder ved Danmarks Domstole. Dette er mig bekendt heller ikke tilfældet i nogen andre lande.
Læs også : Danmarks Radio fyrede 9 chefer – som alligevel fortsætter i deres egne stillinger
Det er dog langt fra første gang, at Ulla Otkens vurderinger må siges at være iøjnefaldende. Således stod hun tilbage i 2014 bag en meget kaotisk udvisningsdom af et medlem af den berygtede Levakovic-familie. Efterfølgende måtte Ulla Otken omgøre sin afgørelse, da hun efter en nærmere gennemgang af juraen måtte erkende, at hun havde dømt i strid med den lovgivning, hun var sat til at administrere – hvorefter Levakovic fik lov til at blive i Danmark.
Det var dog den skammeligste opførsel! Der findes dog desværre adskillige af hendes type der hverken besidder pli, moral eller empati overfor deres medmennesker.
Trist når en dommer føler sig for højt hævet over almindelig pli.
Vi må jo bære over med hende. Måske havde hun lige fundet ud af at hendes bonus kun var fem-cifret og ikke seks-cifret som hun havde forventet!
For vi almindelige arbejdere må forstå at skat det er noget vi giver til hinanden. Skattenedsættelser er roden til alt ondt og vi kan sagtens leve af den, iøvrigt fremragende, service som stat, region og kommune sørger for at give os – helt gratis faktisk! (det kunne vi godt være taknemlige over)
#stopfrådserietogluklortet