Tildelingen gik i dén grad hurtig, efter en embedsmand hjalp til med sagsbehandlingen og samtidig arbejdede for, at de lokale motorcykelfolk kunne modtage et større tilskud, end de tilsyneladende havde brug for.
Én dag.
Så lang tid tog det for Aalborg Kommune at behandle en ansøgning fra TV2 Nord, da den statslige tv-station stod og skulle bruge en helikopter, der ikke var luft i budgettet til, på trods af det årlige milliontilskud fra skatteyderne. En kontant udbetaling på 250.000 kroner der efterfølgende trak store overskrifter, fordi helikopteren skatteyderne havde betalt for, aldrig dukkede op.
Men når det handler om at få behandlet tilskud hos Aalborg Kommune, synes det ikke kun at være i borgmesterens afdeling, hvorfra tilskuddet til TV2 Nords helikopter blev bevilget, at det kan være en god idé at have den helt rigtige kontakt.
Læs også : Påstår at kæmpe for CO2-neutralitet : Tog med 20 andre flyet til København fra Aalborg
Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Aalborg Kommunen. Det i forhold til sagsbehandlingen af en tunnel, som en lokal motorcykelklub ansøgte om kommunalt tilskud til.
Kommune tildelte større tilskud end ansøgeren mente at have brug for
Ansøgningen fra den aalborgensiske motorcykelklub kom i en email den 26. januar 2022 fra dens formand, som forklarede kultur- og fritidsforvaltningen i Aalborg Kommune om et behov for offentlig støtte på 100.000 kroner :
– Jeg har i dag modtaget et tilbud fra Viacon, der kan lave et godkendt tunnelrør. Inklusiv moms og gravearbejde løber det op i 495.000 kroner plus moms. Det er naturligvis en voldsom udgift for en frivillig forening som os, derfor vil jeg høre dig om mukligheden for at modtage et tilskud fra Aalborg Kommune til projektet. Vi kan selv stille med 150.0000 kroner og forventer at kunne indbringe 350.000-4000.000 kroner fra fonde og puljer, vi kan søge. Herunder DIF, DMU, Sparekassen Danmark og muligvis SIFA. Vi kommer derfor til at mangle cirka 100.000 kroner, for at vi igen kan bruge vores anlæg til det vi elsker aller mest, nemlig at køre motorcross.
Læs også : Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år
I midten af februar 2022 kom der svar tilbage fra en af Aalborg Kommunes idræts- og fritidskonsulenter, som i stedet foreslog, at motorcykelklubben blev tildelt 150.000 kommunale støttekroner :
18. februar 2022 fra idræts- og fritidskonsulent til formanden for aalborgensisk motorcykelklub :
– Angående de midler I søger hos os – er 100.000 ,- ok? Eller vil fx 150.000 ,- gøre en forskel ift. de midler, I skal hente eksternt?
Efterfølgende gik det tilsyneladende stærkt i forhold til sagsbehandlingen hos kommunen, for den 6. april 2022 kunne idræts- og fritidskonsulenten via en email glæde motorcykelfolkene med, at de var blevet tildelt de 150.000 kroner :
– Jeg sender jeg et bevillingsbrev snarest – men vil bare informere jer om at sagen blev godkendt (150.000,-) – tillykke med det.
Vær den første til at kommentere