Mens udsatte borgere demonstrere mod nedskæringer : Politikere og topembedsmænd brænder millioner af kroner af på rejser til Aalborg

Pressefoto af Gladsaxe Kommunes byråd
Del artiklen her:

I Gladsaxe Kommune er der ifølge politikere og ledende embedsmænd store udfordringer, når det eksempelvis handler om at finansiere de lokale skoler og børnehaver. Men der er anderledes luft i budgettet, når det handler om toppens egne rejseomkostninger.

juristkontoret

I slutningen af oktober sidste år, var der indkaldt til demonstration foran rådhuset i Gladsaxe. Det i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger for 2020, hvor der var lagt op til væsentlige besparelser indenfor det, man normalt omtaler som kernevelfærden – herunder på børne- og ungeområdet. Det i forbindelse med at de fremmødte demonstranter ifølge lokalmediet Gladsaxe Bladet kunne melde, at kommunen i 2020 ville skære 4.5 millioner kroner på netop dette område i forhold til 2019.

Læs også : Lukker plejehjem og hæver skatten : Trængt kommune giver alligevel sin kommunaldirektør lønforhøjelse – nu tjener han 2.154.940 kroner om året

Men når det handler om Gladsaxe Kommunes udgifter til deltagelse i møder afholdt af Kommunernes Landsforening (KL), synes der omvendt ikke at være nogle smalle steder. Tvært i mod er Gladsaxe Kommune blandt dem der møder op i stort tal, når KL indbyder til forskellige møder og konferencer – hvilket typisk sker i Aalborg.

Konferencer og møder det ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Gladsaxe Kommune hurtigt koster i nærheden af 200.000 kroner, hver gang den københavnske forstadskommunes politikere og ledende embedsmænd deltager.

Udgiftsbilag fra Gladsaxe Kommunes deltagelse i KL-møder

 

Bruger fast omkring 700.000 kroner om året på konferencer og møder i KL-regi

Det var eksempelvis tilfældet ved det såkaldte kommunaløkonomiske forum i 2017, hvor det kostede Gladsaxe Kommune 192.035 kroner, at en stor delegation tog turen til Aalborg for at diskutere økonomiske udfordringer i landets kommuner. Ligesom det eksempelvis også blev en dyr affærer for Gladsaxe Kommune, da KLs Børne- og ungemøde løb af stablen i 2019 – da det medførte en regning til den københavnske forstadskommune på 273.990 kroner.

Læs også : Vejle slår til igen : Bruger 450.000 kroner på Sydkorea-rejse – for at studere klimaforandringer og biblioteker

Aalborg-rejser der var med til at gøre, at Gladsaxe Kommune i 2019 brugte 733.492 kroner på at deltage i forskellige KL-arrangementer. Hvilket var en smule højere end i 2018 og 2019, hvor prisen stod i henholdsvis 664.355 kroner og 650.858 kroner.

Læs også : Banedanmark mangler 15.5 milliarder kroner – men direktionen scorer alligevel gigantlønninger og store bonusser

Blandt sammenkomsterne hvor Gladsaxe Kommune er faste deltagere er samtidig det årlige såkaldte kommunale topmøde, hvor stort set alle landets kommuner sender betragtelige delegationer til Nordjylland, for her at bruge et par dage på at diskutere aktuelle problemstillinger og høre forskellige indlæg. En deltagelse der også kan aflæses meget kontant på de regninger, kommunalpolitikerne sammen med medrejsende embedsmænd sender videre til kommunekassen.

Udgiftsbilag fra Gladsaxe Kommunes deltagelse i KL-møder

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Der squda penge nok!
    Herregud hvor småligt!
    Bare fordi Pamperne & djøFerne udnytter underbemidlede typer som Arne, der ææælsker at betale 80% i skat ++ og stadig stemmer S.
    Jamen, så ligger de som de har redt. “die dumme dänen” hahahaha
    P.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*