Socialforvaltning fyrede den af på D’Angleterre – for at holde møde

Del artiklen her:

Der blev ikke sparet på noget, da den ellers ifølge eget udsagn økonomisk hårdt pressede socialforvaltning i Københavns Kommune, gjorde brug af Danmarks måske mest kendte hotel til mødeakvititet.

Spørger man en medarbejder i Københavns Kommunes socialforvaltning eller medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation, er budgetterne strakt til det yderste. Hvilket skyldes at alle til rådighed stående midler, bliver brugt på kernevelfærd.

Derfor skulle man måske også tro, at lige præcis socialforvaltningen i Københavns Kommune, ville holde igen med at holde dyre møder ude i byen. Specielt i en situation, hvor samme kommune indenfor de seneste år, har brugt store beløb på at sikre at rådhusets mødelokaler har et niveau, så selv større konferencer kan holdes der.

Læs også : Fattig kommune lukker plejehjem : Men giver Anders Lund Madsen 100.000 kroner for én weekends arbejde – endnu engang

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, har dette langt fra været tilfældet. Eksempelvis ikke da Københavns Kommunes socialforvaltning efteråret 2020, lagde vejen forbi et af Danmarks absolut mest ikoniske hoteller.

Faktura fra Hotel D’Anglettere til Københavns Kommune for kursusdag

 

Betalte 2.400 kroner for at bruge D’Angleterres projektor

Det i skikkelse af D’Angleterre, der ligger i gåafstand af Københavns Rådhus. Det på mange måder nærmest sagnomspudne hotel, der holder til på Kongens Nytorv.

I alt blev 19 embedsmænd sendt på kursus på hotellet, hvor oplægsholderen var Kristian Fahnøe. På daværende tidspunkt underviste han på en professionshøjskole, hvor fokus var på uddannelsen af socialrådgivere.

Læs også : Kommunikationsmedarbejder sagde op efter 1½ år : Scorede alligevel gyldent håndtryk på 3/4 million kroner

I alt købte Københavns Kommune 18 konferencepakker, så alle deltagende embedsmænd kunne blive beværtet i de luksuriøse rammer. For hver af pakkerne, opkrævede D’Angleterre 995 kroner, hvilket i sig selv medførte en regning på 17.910 kroner.

Læs også : Elendig ledelse og nedsat arbejdskapacitet : Tour-general påstod ellers han blev fyret efter magtkamp på Københavns Rådhus

Her til kom en selvstændig regning på 2.400 kroner, hvilket skyldtes at embedsmændene til deres møde, gjorde brug af en projektor. Dermed løb skatteydernes regning op i lige over 20.000 kroner, for at Københavns Kommunes socialforvaltning kunne afholde et møde på en af Danmarks mest eksklusive adresser.

 

Oversigt fra Hotel D’Anglettere til Københavns Kommune for kursusdag

 

Deltagerliste ved Københavns Kommunes socialforvaltnings arrangement på Hotel D’Anglettere

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*