Sofie Linde påstår at være lavtlønnet : Scorede 31.250 kroner for 2 timers optræden på ungdomsskole – som blev sendt videre til manden

Del artiklen her:

På trods af påstanden om kønsmæssig skævvridning indenfor mediebranchen når det handler om aflønning, henter Sofie Linde selv store indtægter på blandt andet at underholde ungdomsskoleelever i en ellers erklæret økonomisk udfordret kommune.

juristkontoret

I den forgangne uge trak det store overskrifter, da Sofie Linde i forbindelse med sin værtsrolle for Zulu Comedy Galla fortalte, at hun ikke kun havde været udsat for sexchikane fra en kendt DR-ansat. Men også som så mange andre kvinder indenfor mediebranchen, været ramt af dårligere aflønning end mandlige kollegaer.

På trods af den store opmærksomhed i forlængelse af udtalelserne, er Sofie Linde ikke fremkommet med dokumentation for hvem det var, der skulle have fremsat upassende tilbud til hende tilbage i 2009. Ligesom hun heller ikke har dokumenteret, at kvinder skulle blive aflønnet væsentligt dårligere, end hvad tilfældet er for mandlige kollegaer i mediebranchen.

Læs også : Anders Lund Madsen kræver at kunstnere skal klare sig selv – scorer selv 100.000 skatteyderkroner for én weekends arbejde bag en computerskærm

Det sidste kan der måske være en god grund til, for Sofie Linde fremstår nemlig som en af de absolut bedst lønnede i Danmark, når det handler om at sikre sig biindkomster som såkaldt moderator. Her er der typisk er tale om, at en journalist står for at stille spørgsmålene til deltagere i først og fremmest paneldebatter, ligesom det også er moderatorens opgave i det hele taget at lede debatten.

Aftale indgået mellem ungdomsskolen i Guldborgsund og Joakim Ingversen/Sofie Linde

 

Få timers arbejde sikrede aflønning på 31.250 kroner

Det fremgår eksempelvis af en aktindsigt, Journalista.dk har opnået hos Guldborgsund Ungdomsskole. Det i forbindelse med en optræden, som X Factor-værtinden var booket til i forbindelse med det seneste kommunalvalg.

Læs også : Byråd skærer ned på de svageste – men bruger 100.000 kroner på vådt seminar på golfhotel med dyr middag

Her var hun hyret til at lede en debat mellem en række kandidater til byrådsvalget i kommunen, som ellers fast omtaler sig som en af de mest økonomisk udfordrede i Danmark – blandt andet grundet stor arbejdsløshed og udbredte sociale problemer. De økonomiske udfordringer var dog tilsyneladende ikke noget der gjaldt, da man hyrede Sofie Linde. For som det fremgår af de fremsendte bilag til Journalista.dk, stod hendes besøg inklusiv moms skatteyderne i 31.250 kroner – hvortil eksempelvis kom kørepenge. Det for at optræde ved arrangementet, der var programsat til at vare i 2 timer.

Læs også : Snapsefesten fortsætter i Guldborgsund – som nægter at fortælle hvem der deltog i festlighederne

Det blev dog i sidste ende ikke Sofie Linde, der lagde vejen forbi Guldborgsund grundet andre opgaver. Det blev i stedet hendes mand, Joakim Ingversen, der ikke kun overtog jobbet, men også hendes aftalte aflønning.

Del artiklen her:




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*