Bare fordi man har været en del af det seneste års største kommunale skandale, behøver man ikke at gå tomhændet fra Københavns Kommune efter en afskedigelse.
Syge tvunget i aktivering og alt for få tildelinger af førtidspensioner. Det var blot en af de skandaler, som Bjarne Winge nåede at være en del af i de to år, hvor han havde rang af direktør hos Københavns Kommune. Det i kommunens beskæftigelsesforvaltning, som på dette tidspunkt var ledet af Anna Mee Allerslev. En tid der dog mest vil blive husket for den radikale politikers bryllup, hvor skatteyderne blandt andet i første omgang fik lov til at betale en stor del af regningen for, at hun kunne blive gift på Rådhuset. Det efterfølgende stormvejr blev Bjarne Winge også involveret i, da han stod for en stor del af rådgivningen i forhold til, hvordan Anna Mee Allerslev tacklede den store mediedækning.
Forhold der var med til at gøre, at Bjarne Winge i maj modtog en fyreseddel fra Københavns Kommune. Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk fastslår, forlod han dog langt fra sin mangeårige arbejdsplads tomhændet.
Et års løn plus et par måneders løn til omdiskuteret embedsmand
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk opnåede Bjarne Winge i 2017 en løn, der inklusiv pension lå lige under 2 millioner kroner. Det skyldtes en løn på 1.612.865 kroner samt en arbejdsgiverbetalt pensionsindbetaling, som stod skatteyderne i 324.548 kroner – eller hvad der svarer til samlet 1.937.413 kroner.
Læs også : Afholdt Anna Mee Allerslevs fødselsdag – og fik millionordre fra hendes forvaltning uden konkurrence
Et beløb der har betydning for den fratrædelsesgodtgørelse, som Bjarne Winge har fået med sig ud af døren i forbindelse med sin afgang fra Københavns Kommune. For han har nemlig sikret sig et helt års løn, ligesom skatteyderne også skal af med tre måneders løn grundet det, som af kommunen omtales som opsigelse i henhold til Funktionærlovens §2a.
Læs også : Afsløring : Anna Mee fik kæmpe rabat af Københavns Kommune på leje af rådhus til sit bryllup
Er det 2017-lønningen inklusiv pensionsindbetalingerne der lægges til grund for Bjarne Winges fratrædelsesgodtgørelse betyder det således, at han i alt har kunnet tage 2.421.766 kroner med sig ud af døren i forbindelse med sin afskedigelse.
det forholder sig efter alt sandsynlighed at manden har fået en aftale med kommunen allerede ved sin ansattelse … og eller op til opsigelsen for detn slags sker næppe med en dags varsel.
Vi skal ikke page på de enkelte der bliver fyret fra kommunen/statten men de aftaler som ligger til grunden for de gode fratrædelseordninger ….. HVEM STÅR BAG DE AFTALER ?
Det er en historie…ikke blot overskrifter!
gad vide hvilken aftale har alternativ eks.kulturborgermester fået med på vej hjem ?