Stoppede efter 3 år i spidsen for universitet – scorede gyldent håndtryk på 2.6 millioner kroner

Pressefoto fra IT Universitetet af Martin Tvede Zachariasen
Del artiklen her:

Selv om man kun i en kort periode er ansat som rektor for et universitet, betyder det langt fra, at det ikke kan være en særdeles indbringende forretning at forlade sin stilling.

– Martin tiltrådte posten som rektor den 1. januar 2019. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Martin for at stå i spidsen for IT-Universitetet i de sidste tre år.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som IT Universitet i København udsendte kort før jul 2021. Det i forbindelse med offentliggørelsen af, at den 31. december dette år blev sidste arbejdsdag for Martin Tvede Zachariasen. En rektorpost han på trods af sin korte ansættelsesperiode, havde brugt til en række iøjnefaldende initiativer – blandt andet i forhold til krav om mangfoldighed på uddannelsesinstitutionen.

Læs også : Scorer gyldent håndtryk på 1.6 millioner kroner – efter ét års ansættelse hos DR

Men selv om Martin Tvede Zachariasen forlod IT Universitet efter kun et par år som rektor, blev ansættelsesforløbet alligevel et ganske givtigt ét af slagsen for ham. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos universitetet.

 

Løn i hele 2022 – med gyldent håndtryk oven i

Af aktindsigterne fremgår det således, at Martin Tvede Zachariasen i 2022 havde en samlet indtjening på 2.635.622 kroner, når der sker medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og såkaldte engangsvederlag i form af eksempelvis fratrædelsesgodtgørelser.

Læs også : Endnu engang : Gyldent håndtryk hos Region Midtjylland – denne gang på 1.8 millioner kroner

Lønudbetalingerne faldt på trods af, at Martin Tvede Zachariasen havde sin sidste arbejdsdag nytåret 2021/2022. Ifølge en fremsendt opgørelse fra universitet udgjorde fratrædelsesgodtgørelsen 1.239.389 kroner, mens de resterende 1.396.233 kroner stammede fra forskellige lønudbetalinger til den allerede fratrådte administrator.

Læs også : Scorede gyldent håndtryk i millionklassen : Nu er kommunal forsyningsdirektør i gang med ”grundig afklaringsproces”

Det synes dog ikke at have haft de store negative karrieremæssige konsekvenser for Martin Tvede Zachariasen, at han hurtigt forlod IT Universitet. I januar blev han nemlig ansat som rektor for det færøske universitet, som han ifølge sin LinkedIN-profil løbende har arbejdet for på deltid i en årrække.

IT-Universitetets opgørelse over fratrædelsesgodtgørelser mv. udbetalt i 2022 til Martin Tve Zachariassen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*