Sydtrafik hyrede eksternt busselskab til studieture

Del artiklen her:

Det er et offentligt ejet busselskab, som slår på en høj kundetilfredshed. Men når Sydtrafiks bestyrelse selv skal bruge busser, chartres de ind fra andre selskaber.

– Vi har valgt at gå målrettet efter en stigning på én procent i andelen af tilfredse passagerer, og det indfrier vi i år. Det er en god udvikling, som vi skal arbejde for fortsætter.

Sådan lød det fra bestyrelsesformanden for Sydtrafik, Jesper Frost Rasmussen, da han overfor Sydtrafiks hjemmeside, skulle gøre status over hvor tilfredse selskabets kunder var. Samtidig slog bestyrelsesformanden, der også er medlem af Esbjergs kommunalbestyrelse for Venstre, fast, at Sydtrafiks popularitet var til at tage at føle på. For ifølge den offentliggjorte undersøgelse, anbefaler 2 ud af 5 kunder selskabet til andre.

Anbefalingerne synes dog ikke for alvor at være nået frem til Sydtrafiks bestyrelsesmedlemmer, som i stedet chartrer andre busselskaber ind, når der er behov for kørsel over længere strækninger. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i forbruget hos det offentlige busselskabs bestyrelse igennem de 5 seneste år.

 

Chartrede busser fra Papuga til lufthavnskørsel

Da Sydtrafik skulle på studietur til Milano i 2015, var det derfor ikke selskabets egne busser, der kørte ledelsen til lufthavnen. Det var i stedet Papuga A/S, som tog cirka 22.000 kroner for opgaven.

På samme måde som det også var den eksterne leverandør, der kørte Sydtrafik-toppen til lufthavnen i forbindelse med studieturene til Geneve i 2012 og Dubai i 2011. I 2012 kostede det skatteyderne cirka 10.000 kroner, mens de for busturen i 2011 måtte slippe lidt over 11.000 kroner.

Det var dog ikke kun selve busturen, som Papuga A/S afsatte til Sydtrafik. Ifølge de udleverede bilag, blev der også serveret både mad og drikke på turen fra Sydtrafiks hovedkvarter i Vejen til lufthavnen.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*