Telefonreparatør forgyldes af nedslagtningen af mink : Scorer gigantkontrakt med Fødevarestyrelsen – på trods af minimal brancheerfaring

Del artiklen her:

Nordjyde har i dén grad gjort lynkarriere indenfor minkbranchen, efter at han har købt rumæner ud af et helt nyoprettet vikarbureau.

juristkontoret

Den enes død er som bekendt den andens brød, hvilket også kan siges at gælde, når det handler om den danske minkbranche. For mens farmerne har måttet se deres bestande blive slået ihjel, har andre gjort nedlukningen af erhvervet til en ganske givtig forretning.

En af dem er Catalin Aurel Ciucas, der via sit firma Christian Mink Service IVS har sikret sig en ordre fra Fødevarestyrelsen, hvis størrelse foreløbigt er ukendt. Men som uden tvivl medfører, at firmaet kan se frem til et større millionoverskud. Et forhold der langt fra er gået upåagtet hen i det nordjyske, hvor Catalin Aurel Ciucas firma tidligere stod for at finde hovedsageligt rumænere, som efterfølgende blev sendt ud på de omkringliggende minkfarme i form af typisk vikariater.

Læs også : Leverede historisk dårlig rådgivning i mink-sagen : Embedsmand beholder alligevel 1.984.725 kroner i årsløn

Kritikken af Catalin Aurel Ciucas i det nordjyske har været så udtalt, at han i begyndelsen af november fandt det nødvendigt at gå ud i NordjyskE. Det for at forklare at han alene udførte et job, som andre ellers havde taget.

Emailkorrespondance mellem Dennis Poulsen og Fødevarestyrelsen omkring opgaven med nedslagtning af mink

 

Drev telefonbutik indtil nedslagtningerne af mink begyndte

Men på baggrund af aktindsigter opnået hos Fødevarestyrelsen, som igennem længere tid i strid med forvaltningslovgivningens regler tilbageholdt udleveringen, kan Journalista.dk nu ikke kun afdække, hvor givtig en kontrakt Catalin Aurel Ciucas har sikret sig. Men også at han langt fra er alene om driften af sit vikarbureau, da han har fået bistand fra en helt ny spiller indenfor minkbranchen.

Læs også : Mangler dokumentation for at du skal gå med mundbind – Sundhedsstyrelsen ledte stadig efter evidens da restriktioner blev indført

Det i skikkelse af Dennis Poulsen, der indtil begyndelsen af november havde fokus på at drive Trendphones.dk. En strøgbutik med fokus på salg og reparationer af telefoner og tablets i Hjørring, hvorfra Catalin Aurel Ciucas også driver Christian Mink Service IVS. For i begyndelsen af november indtrådte Dennis Poulsen ifølge BiQ nemlig i direktionen for Vikarcom ApS, efter at selskabet var stiftet kort forinden af Eugenia Ciuca – der ligesom Catalin Aurel Ciucas har rumænsk baggrund.

Læs også : Dødsattesterne der lukkede Danmark : Her er myndighedernes påberåbte beviser for at danskere er døde af corona

Eugenia Ciuca nåede ifølge BiQ kun at være en del af Vikarcom ApS i få dage, før hun i forbindelse med Dennis Poulsens overtagelse af firmaet, efterlod den nye ejer alene i direktionen.

Aftale omkring nedslagtning af mink mellem Fødevarestyrelsen og Christian Mink IVS

 

Firma under angreb for dårlige arbejdsforhold for medarbejderne

Hvor indbringende en kontrakt der er tale om, fremgår af den aftale Fødevarestyrelsen har indgået med Catalin Aurel Ciucas og Dennis Poulsen. Således modtager de 2.550 kroner eksklusiv moms, hvilket svarer til 3.187,50 kroner inklusiv den offentlige afgift, hver eneste dag, de har eller har haft en medarbejder beskæftiget med at aflive mink.

Læs også : Mangler dokumentation for at du skal gå med mundbind – Sundhedsstyrelsen ledte stadig efter evidens da restriktioner blev indført

Ifølge en email afsendt af Dennis Poulsen i fællesskab med Catalin Aurel Ciucas den 23. oktober i år, der blev udsendt via emailadressen Dennis Poulsen bruger til sin telefonbutik, var forventningen meget hurtigt at nå op på 200 medarbejdere beskæftiget med nedslagtningen af mink. Hvilket inklusiv moms ville give firmaet en indtægt på 637.500 kroner – hver eneste dag.

Læs også : Statens Serum Institut lukker ned : Mørklægger hjemsendt direktørs millionløn

En aflønning der skal ses i sammenhæng med, at Christian Mink Service IVS i lange perioder ikke havde indgået nogen overenskomst. En sådan blev først underskrevet dette efterår i forbindelse med, at Catalin Aurel Ciucas og Christian Mink Service IVS i samarbejde med Dennis Poulsen og Vikarcom ApS sikrede sig den store aftale med Fødevarestyrelsen.

Læs også : Afdelingschef scorer årsløn på 3.470.029 kroner – hvilket Statens Serum Institut forsøgte at skjule

I forbindelse med overenskomstens indgåelse udtalelse udtalte Catalin Aurel Ciucas endda til statsmediet TV2 Nord, at aftalen med 3F om aflønningen af de hovedsageligt rumænske medarbejdere, hurtigt kunne medfører en konkurs for Christian Mink Service IVS.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*