Tørstig minister gad ikke selv hente øl til journalister : Sendte studentermedhjælper i supermarkedet

Fødevareministeriets pressefoto af Rasmus Prehn (S)
Del artiklen her:

Endnu engang har Rasmus Prehn deltaget i iøjnefaldende møder med journalister, hvis navne er ukendte. Denne gang dog ikke på en restaurant i det indre København, men i stedet et mere tørstigt ét af slagsen i ministeriet.

Det hører i dén grad til sjældenhederne, at en minister ser sig nødsaget til at aflevere kreditkortet, der bliver brugt til at betale for repræsentative frokoster og middage. Men det har været tilfældet for fødevareminister Rasmus Prehn, efter en række opsigtsvækkende historier kom frem tidligere på året i forhold til, hvordan han brugte skatteydernes midler på restaurantbesøg.

Først og fremmest i forlængelse af afsløringen af, at han ikke kun havde påført en forkert journalist som ham, han havde spist en middag med. Men også fordi socialdemokraten gentagende gange blandt andet i et samråd efterfølgende har nægtet at oplyse, hvem det i stedet var, han mødtes med.

Læs også : 17 skattechefer tog på gourmetrestaurant efter internt møde – på skatteydernes regning

Men selv om Rasmus Prehn således har lukket ned for brugen af sit eget kreditkort til repræsentative forhold, findes der andre muligheder for at få slukket tørsten og stillet sulten. For som det fremgår af aktindsigter Journalista.dk i samarbejde med Aktindsigterne.dk har fået udleveret fra Fødevareministeriet, har Rasmus Prehn gjort brug af andre fremgangsmåder.

Bilag fra Rasmus Prehns indkøb af øl via studentermedhjælper til anonyme journalister

 

Ingen oplysninger om journalisternes navne

Det var eksempelvis tilfældet i slutningen af januar i år, hvor socialdemokraten på sit kontor, holdt endnu et møde med journalister. Denne gang skulle der ifølge de udleverede bilag være tale om to, der ligesom ministeren, tilsyneladende havde behov for at få stillet tørsten.

Læs også : Fadøl, shots og specialøl : Forsvaret fyrer den af i landets bowlinghaller – på din regning

Løsningen på det blev at sende en studentermedhjælper ned til den nærmeste Super Brugsen, for her at købe en 6-pack til ministeren og hans gæster. Tilsyneladende meldte tørsten sig tidligt på dagen for Rasmus Prehn og journalisterne, for studentermedhjælperens øltur skete ifølge bonen allerede omkring klokken 13 om eftermiddagen.

Læs også : Brænder 470.000 kroner af på kommunikationsseminar – og skærer ned kernevelfæren blandt sine svageste indbyggere

På Journalista.dk har vi forsøgt at få oplyst, hvem det var, som Rasmus Prehn drak øl med på sit kontor. Men Fødevareministeriet er ikke vendt tilbage i forhold til at oplyse navnene på de journalister, der lagde vejen forbi ministerkontoret.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*