TV2-stjerne scorede kassen på Folkemødet : Københavns Kommune betalte 20.000 kroner for 45 minutters optræden – og 10 minutters telefonsamtale

Del artiklen her:

Folkemødet er højsæson for højt betalte jobs for kendte journalister. Hvor store indtægter der er forbundet med at moderere debatter, kan blandt andet ses af de udgifter, som Københavns Kommune afholdt på Bornholm i 2018.

Københavns Kommune Folkemødet

– På Folkemødet 2018 blev tallene fra den samfundsøkonomiske analyse præsenteret som en quiz under titlen ”Hvem vil være milliardær” med selveste Hans Pilgaard som vært. Fire ungdomspolitikere gik sammen om at vinde den samlede anlægsudgift på 2.2 milliarder kroner, som de derefter kunne vælge at investere i supercykelstier og dermed veksle til det samlede samfundsøkonomiske overskud på 5.7 milliarder kroner.

Sådan lød en del af den omtale, som det kommunale projekt Supercykelstier offentliggjorde på sin hjemmeside, efter at man var kommet hjem fra et besøg på Folkemødet 2018. Det i forbindelse med et arrangement, hvor embedsmændene bakket op af lokalpolitikere markedsførte sine milliarddyre cykelstier overfor kommende beslutningstagere i form af fremtrædende medlemmer af politiske ungdomspartier.

Læs også : Advokatfirma bag skandalerapport har fundet sin guldårer : Scorer faste millionordrer fra Københavns Kommune

Omvendt fandt man fra Københavns Kommunes sekretariat for de såkaldte supercykelstier dog ikke anledning til at fortælle, hvad det havde kostet at hyre tv-værten Hans Pilgaard til at optræde på Folkemødet – hvilket i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos kommunen.

Faktura til Københavns Kommune for Hans Piilgaards optræden under Folkemødet 2018

 

Hans Pilgaard indtjening : 360 kroner – i minuttet

Således fremgår det af de fremsendte bilag til Journalista.dk, at Hans Pilgaard modtog en betaling på 19.687,50 kroner, for at moderere debatten mellem en række ungdomspolitikere. Her skulle de blandt andet gætte, hvor store samfundsmæssige besparelser, man fra Københavns Kommunes side mener at kunne dokumentere, at supercykelstierne giver.

Læs også : Københavnske politikere hyldede sig selv og hinanden for over en kvart million kroner

Ud af de 19.687,50 kroner gik lidt over de 900 kroner dog til Tajmer Booking & Management, der havde indgået aftalen med Københavns Kommune om Hans Pilgaards deltagelse. Ifølge fakturaen fra bookingbureauet, var det en opgave, der var hurtigt overstået for TV2-værten. Således skulle han blot optræde som quizvært mellem 40 og 45 minutter, ligesom han også som forberedelse til opgaven, skulle bruge omkring 10 minutter på et telefonopkald med Københavns Kommune.

Læs også : Københavns Kommune hyldede Vild med dans-stjerne – med reception til over 100.000 kroner

Eller hvad der svarer til at skatteyderne betalte 360 kroner i minuttet, for at Hans Pilgaard agerede quizmaster på Bornholm under sidste års Folkemødet.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*