For at få tildelt dansk statsborgerskab i form af indfødsret, er det på ingen måde et krav aktuelt at bo i Danmark.
Når man som udlæding får tildelt dansk indfødsret og dermed statsborgerskab, er det langt fra en simpel proces. Ikke kun i forhold til at man opfylder de juridiske krav, men i lige så høj grad, fordi der er tale om en lovgivning, der skal vedtages af Folketinget.
Kun dem på lovforslaget L 217, der blev fremsat i Folketinget den 24. april i år, kan blive tildelt statsborgerskab i 2025. Forslaget forventes vedtaget i sin fulde form, således at det endeligt træder i kraft den 1. juli i år.
Det betyder blandt andet også, at der vil blive dansk indfødsret til Özgür Kuru. Ifølge lovforslaget, som du kan finde i sin helhed her, er han født i 1977 – men befinder sig aktuelt slet ikke i Danmark.
I stedet er Özgür Kuru, som oprindeligt er tyrkisk statsborger, bosat i Uganda i Østafrika.
Mere end 1.000 bliver tildelt dansk statsborgerskab fra den 1. juli i år – men af dem skiller Özgür Kuru sig ud, ved at være bosat i en anden verdensdel.
Samtidig gælder det iøjnefaldende, at Özgür Kuru er blandt de få som modtager dansk indfødsret, der ikke behøver at møde op til de såkaldte Grundlovsceremonier.
Hvilket formentligt skyldes, at han fast opholder sig i Uganda.
Andre artikler om udlændinge og integration
Hummelgaard giver op overfor syrisk bande af børn bag voldsomt gaderøveri i Aarhus
Drabsforsøg uden betydning : Udlænding får alligevel tidsubegrænset opholdstilladelse
Stine Bosse kræver integration af udlændinge: Bor i herskabsvilla på gade kun med etniske danskere
Pris for at hænge redningsveste op i vinduerne på kunstmuseum : 353.607 kroner
Vær den første til at kommentere