Hvad skal man gøre, hvis man som arving mener et testamente er ugyldigt – og hvor tung er bevisbyrden, skal man forvente at skulle løfte?
Det er en af de klassiske situationer indenfor tv-dramaer : En ung kvinde får pludselig en gigantisk arv, efter at en meget ældre mand hun har haft et kortvarigt forhold til, indsætter hende som enearving – for efterfølgende kort efter at dø. Hvilket måske meget naturligt for den afdødes familie til at kræve, at hans oprettede testamente gøres ugyldigt, så den i stedet kan få pengene udbetalt.
Udenfor tv-verdenen er det dog meget sjældent, at testamenter for alvor angribes. En væsentlig del af årsagen til det er, at testamenter omhandlede store værdier, almindeligvis også vil være særdeles gennemarbejdede og et sikkert udtryk for den afdødes vilje.
Er der i praksis tale om et angribeligt testamente, så er det typisk, hvor der har været tale om et såkaldt vidnetestamente omhandlende mindre værdier. Det vil sige et testamente, hvor det er to vidner som har dokumenteret, at de har bevidnet oprettelsen af et testamente. Problemet opstår normalt, hvor en af vidnerne også skal arve i henhold til testamentet, hvilket som udgangspunkt vil gøre det ugyldigt.
Vil man som potentiel arving angribe et testamente for at få det gjort ugyldigt, er det i praksis om ikke voldsomt svært, så i hvert fald næsten det, som ligner. Det skyldes at det normalt er dem der angriber testamentet, der skal dokumentere at der har været afgørende urent trav. Eksempelvis hvor en senil person opretter et testamente, vil det normalt skulle dokumenteres en høj grad af sygdom. Hvilket i praksis kan være svært at fastslå, hvis ikke der foreligger omfattende lægelig dokumentation.
Oprettelse af testamenter er et af specialerne hos Juristkontoret, hvilket skyldes dets fokus på familieretten. Firmaets jurister skræddersyer testamenter for kun 1.499 kroner, hvilket endda sker med prisgaranti.
Vær den første til at kommentere