Ulovlig løn til viceborgmester har stået på i årevis: Har scoret over 200.000 kroner

Billedet er taget af Tommy Søndergaard
Billedet er taget af Tommy Søndergaard
Del artiklen her:

Ifølge 2. viceborgmester i Varde Kommune Steen Holm Iversen gjorde helt ekstraordinære og enkeltstående omstændigheder, at han i år uretmæssigt har modtaget omkring 110.000 kroner fra sin kommune. Nye aktindsigter fastslår, at dette ikke synes at være tilfældet.

110.000 kroner udbetalt for meget i år til den konservative 2. viceborgmester Steen Holm Iversen fra De Konservative, for arbejde, som skatteyderne allerede honorerede 1. viceborgmester Søren Laulund, Socialdemokratiet, for at udføre.

Det i forhold til at afløse den normale borgmester Mads Sørensen, når Venstre-manden var på ferie eller på bryllupsrejse – hvilket i 2024 foreløbigt har drejet sig om 6 uger.

Det kunne vi på Journalista.dk i sidste uge afsløre i samarbejde med Tommy Søndergaard, hvilket efterfølgende fik Steen Holm Iversen til at gå ud i lokalmediet JV for at fortælle, at der i år havde været tale om en hel ekstraordinær situation.

Derfor var der tale om, at udbetalingen havde været forståelig – og ikke skulle tilbagebetales.

Samtidig har han fortalt mediet, at betalingen for at afløse Mads Sørensen faldt, fordi man blandt politikerne i den vestjyske kommune havde indgået en noget speciel aftale. Det i forhold til at Steen Holm Iversen påtog sig ulønnede opgaver på vegne af kommunen, der så omvendt betalte ham for ferieafløsningen af Mads Sørensen – uanset at man nu har måttet erkende, at fremgangsmåden er i strid med lovgivningen.

Nu kan vi ligeledes i samarbejde med Tommy Søndergaard afsløre, at der langt fra har været tale om enkeltstående udbetalinger til Steen Holm Iversen for at ferieafløse Mads Sørensen.

Således fremgår det af en aktindsigt, at Steen Holm Iversen også i 2022 og 2023 har fået de ulovlige udbetalinger. Brutto modtog han den 31. august 2022 36.231 kroner, den 30. september 2022 lød udbetalingen før skat på 5.175 kroner, ligesom skatteyderne den 31. august 2023 honorerede ham med 55.975 kroner.

Derved løber udbetalingerne før skat i 2022, 2023 og 2024 i alt op i 210.738 kroner.

På Journalista.dk har vi kontaktet Steen Holm Iversen for at få oplyst, hvorfor den ulovlige praksis har stået på i flere år. Ligesom vi også har spurgt ham om, hvorfor han i forbindelse med vores afsløringer fortalte, at 2024-udbetalingerne var enkeltstående.

Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Andre artikler om borgmestre

Borgmesters vilde luksus: Fyrede den af på Afrikas mest luksuriøse hotel – for at undersøge rent drikkevand

Skandaleramt borgmester stopper : Scorer million på vej ud af døren – betalt af skatteyderne

Borgmesters nye job scoret via en af vennerne : 1.3 millioner kroner i årsløn

Gjorde som Prehn : Borgmester tog chefredaktør for lokalt dagblad med på restaurant – på skatteydernes regning

Borgmester sagsøgt personligt – advokatregning på kvart million sendt videre til skatteyderne

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*