Canada-rejser sprang budgettet : 419.685 kroner over forventet

0 Shares

Budgettet lød på 2.5 millioner kroner, da Horsens Kommune i 2014 i dén grad rejste udenlands. Selv om færre end forventet tog turen til Canada, blev regningen til skatteyderne alligevel langt større end budgetteret.

– Det er for mange penge og det er for mange penge og jeg tror ikke, man får nok for de mange penge.

Sådan lød reaktionen fra Dansk Folkepartis medlem af Horsens Byråd, Claus Kvist Hansen, da TV2 Østjylland foråret 2014 spurgte ham om en forestående rejse til Canada for en lang række politikere, skolederede og lærere. En rejse der var budgetteteret til at koste 2.5 millioner kroner, hvilket skyldtes at intet mindre end 102 personer skulle på langfart til Nordamerika. Det for først og fremmest at studere, hvordan canadierne lærer deres børn at læse.

Med baggrund i udleverede aktindsigter fra Horsens Kommune kan Journalista.dk nu afslører, at turen blev langt dyrere end planlagt for skatteyderne – regningen løb nemlig op i 2.919.685 kroner. I kraft af et endeligt deltagerantal på 101 betyder det, at udgiften for hver af de medrejsende byrådsmedlemmer, skoleledere og lærere i gennemsnit blev 28.907 kroner.

 

Skoleinspektører forrest i køen til Canada

Blandt argumenterne for den store udskrivning var, at delegationen ville vende tilbage til det østjyske med en lang række værktøjer. Værktøjer der vel og mærke skulle kunne implementeres direkte i undervisningen, hvorfor det eksempelvis ikke ville være optimalt at invitere en række canadiere til Danmark for at fortælle, hvordan de havde grebet indlæringen an. Et argument der dog ikke synes bakket op af de udleverede bilag, hvoraf fremgår at det i meget høj grad var skoleinspektørerne, som var blandt de udvalgte.

Ud over prisen på lige under 3 millioner kroner for selve rejserne, kommer samtidig udgifterne til lønninger, som kommunen betalte til de mange Canada-rejsende. Lønudgifter Horsens Kommune ikke har indregnet i omkostningerne, som i høj grad blev dækket af efteruddannelsesmidler fra Kommunernes Landsforening.

I kraft det store antal rejsende betyder det, at den reelle udgift nemt kan ligge over 3.5 millioner.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

0 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*