Jens Kramer Mikkelsen står til gigantisk fratrædelsesgodtgørelse på mange millioner kroner – men du må ikke vide hvor stor

107 Shares

Københavns tidligere socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, står foran at gå på pension hos det kommunalt finansierede By & Havn. Med den følger en formodet fratrædelsesgodtgørelse i millionklassen, som embedsmændene forsøger at holde skjult.

Jens Kramer Mikkelsen Rikke Enderlein Tine Kirk Pedersen By & Havn

– Vi mener at Jens Kramer Mikkelsens lønmæssige forhold er private, hvorfor vi ikke vil give aktindsigt her i.

Sådan lyder den korte udgave af det svar, som Journalista.dk har modtaget fra det kommunalt finansierede og ejede By & Havn. Det fra konsulenten Tine Kirk Pedersen, der samtidig er direktør for brancheorganisationen Danske Havne. Det på trods af at hun ellers ifølge Altinget.dk står opført som om, at hun ikke længere er tilknyttet By & Havn, men alene Danske Havne.

Læs også : Jens Kramer Mikkelsen brugte de hjemløses penge på ferietur til Australien – og scorer årsløn på 2.304.000 skatteyderkroner

Årsagen til at Tine Kirk Pedersen ikke vil udlevere oplysningerne om Jens Kramer Mikkelsens lønforhold hos By & Havn er, at hun henviser til Offentlighedslovens §21, styk 3. En bestemmelse der har følgende indhold :

– I sager som nævnt i styk 2 (aktindsigter i forhold til aflønning mv. af offentligt ansatte, red.) skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.

Del af den udleverede ansættelseskontrakt for Jens Kramer Mikkelsen

 

By & Havn fastholder hemmelighedskræmmeri om chefens lønforhold

På trods af at den bestemmelse i Offentlighedslovens om Tine Kirk Pedersen henviser til specifikt opstiller krav om udlevering af oplysninger om lønforhold for offentligt ansatte som Jens Kramer Mikkelsen, nægter hun således på vegne af By & Havn, der hovedsageligt finansieres af Københavns Kommune hvor socialdemokraten tidligere var overborgmester, at udlevere de ellers lovpligtige oplysninger.

Læs også : Kramer Mikkelsen fyldte rundt – og fik kæmpe reception betalt af skatteyderne

En afvisning der bakkes op af hendes overordnede, Rikke Enderlein, uden at denne dog kommer med en juridisk forklaring på, hvorfor at det kommunale By & Havn ikke har tænkt sig at overholde Offentlighedslovens regler. Rikke Enderlein har heller ikke overfor Journalista.dk fremsendt dokumentation for, at By & Havn har en fritagelse for at overholde en eller flere bestemmelser i Offentlighedsloven.

Læs også : Michelin-restauranter og receptioner : Kramer Mikkelsen brænder formuer af under franske konferencer

En del af forklaringen på det kommunale By & Havns manglende lyst til at udlevere oplysningerne om direktøren Jens Kramer Mikkelsens lønforhold kan være, at han igennem de seneste år har ligget i den absolutte Superliga, når det kommer til aflønningen af kommunale embedsmænd. Således tjente han i 2017 2.304.000 kroner, for at stå i spidsen for udviklingsselskabet, der også er kendt for at have et meget stort forbrug af skattekroner, når det handler om udenlandsrejser.

Del af den udleverede ansættelseskontrakt for Jens Kramer Mikkelsen

 

Svar fra Tine Kirk Pedersen på vegne af By & Havn

107 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*