Nyåbnet kommunal genbrugsplads sendte 18 mand på studietur for 175.980 kroner

Genbrugsstationer lyder måske ikke som verdens festligste arbejdsplads. Hos kommunale Nomi4s, er det dog en god anledning for byrådspolitikere, for at komme på dyre studieture til udlandet.

– Som en fælleskommunal virksomhed, er det interessentskabets opgave at borgerne og virksomhederne i interessentkommunerne får stillet løsninger til rådighed på affaldsområdet, der afdækker en god miljømæssig behandling og en god service til den rigtige pris.

På blandt andet denne måde beskriver Nomi4s sig selv på sin hjemmeside, hvor det kommunalt ejede selskab også slår fast, at det servicerer i størrelsesordenen 148.000 indbyggere i det vestjyske. Det med udgangspunkt i Holstebro, der sammen med nabokommunerne Lemvig, Skive og Struer ejer Nomi4s.

Den kommunale indflydelse kan også ses på de rejse- og repræsentationsudgifter, som er blevet afholdt siden stiftelsen i 2014. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos det såkaldt fælleskommunale ressourcecenter.

Herunder også i en rejse, som blev foretaget i februar 2015.

 

Byrådsmedlemmer i kø for at komme til Bruxelles

Ifølge de fremsendte bilag, var det en velbesøgt studietur, som blev arrageret af Nomi4s. En lang række af de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer deltog, hvilket eksempelvis drejede sig om Finn Thøgersen, byrådsmedlem for Vestre i Holstebro, og partifællen Jens Peder Hedevang fra Skive.

En stor del af turens udgifter gik meget naturligt til flybilletter og overnatning, men der var også luft i programmet til, at vestjyderne kunne opleve Bruxelles’ bedre restaurater. Eksempelvis lagde man vejen forbi Rouge Tomate, som er kendt for sin cocktail-bar og placering i den eksklusive del af Belgiens hovedstad, ligesom sulten også blev stillet hos den anmelderroste Le Déjeuner sur l’Herbe.

Genbrugsfolkene var dog ikke alene i Bruxelles, da det var nødvendigt at have deltagelse af et tolkefirma. Dets udsendte medarbejder kunne således oversætte for Nomi4s’ delegation, når der behov for det under besøget i EUs politiske centrum.

Det var en medvirkende årsag til, at rejsens samlede pris løb op i 175.979,64 kroner.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*