3 biografier om danske kunstnere, vi mistede i 2018

Book

Dem glemmer vi aldrig – 3 biografier om danske kunstnere, vi mistede i 2018

Hvert år byder på en række skelsættende dødsfald blandt store danske kunstnere, som vi kommer til at savne, men aldrig til at glemme. 2018 var ingen undtagelse, og listen af kendte danske kunstnere, som vi måtte sige farvel til i 2018, er alenlang. Vi har udvalgt tre kunstnere, hvis biografier du bør læse.

”Kim Larsen” – Jens Andersen

Kim Larsen fortæller i denne bog selv om sine unge år og sin opvækst i københavnerkvarteret Nordvest. Om en mor, der altid var der, og en far, der aldrig var. Om ungdomskærester, højskoleophold og 68-oprør, inden det hele for alvor begyndte med Gasolin.

Og netop som vi når dette klimaks i Jens Andersens biografi, slutter den. Manden og rockikonet, som det hele handler om, dør den 30. september, inden biografien er færdig. Og selv om det betød, af bogen blev pludseligt afbrudt, er der alligevel noget smukt og nærmest eksistentielt over, at Kim Larsens biografi endte samtidigt med musiklegendens eget liv.

Heldigvis nåede Jens Andersen i selskab med Danmarks måske største musiker gennem tiderne at begå en fantastisk biografi, inden det var for sent. Udover de mange samtaler mellem Kim Larsen og Jens Andersen indeholder bogen også masser tegninger og fotografier fra Kim Larsens liv.

Bogen ”Kim Larsen” kan læses her: https://da.bookmate.com/books/ChrPNitm

”Alle mine morgener på jorden” – Troels Kløvedal

2018 var også året, hvor vi måtte sige farvel til en anden karismatisk karakter i form af Troels Kløvedal. Inden det kom så vidt, nåede Troels Kløvedal dog at færdiggøre sin sidste bog med titlen ”Alle mine morgener på jorden” – en selvbiografi, hvori Troels Kløvedal beskriver sit liv i detaljer. Her kommer forfatteren blandt andet ind på sit familieliv med både børn og børnebørn, men også tiden i kollektivet Maos Lyst og selvfølgelig de mange togter ombord på Nordkaperen.

Troels Kløvedal brugte sin sidste tid på at beskrive et usædvanligt liv fyldt med glæde og taknemmelighed over det største, mennesket får foræret – livet selv.

Bogen ”Alle mine morgener på jorden” kan læses her: https://da.bookmate.com/books/Fk7Wy5V0

”En helt almindelig mand. Historien om Benny Andersen” – Ole Sønnichsen

”Inden døden blev opfundet, da alle levede uendeligt længe, røvkedede de sig i årtusind efter årtusind. Der skete jo ikke noget nyt. Men så var der en eller anden, der opfandt døden, jeg kan ikke huske hvem, og så kom der gang i den!” Sådan udtalte Benny Andersen sig til Berlingske tilbage i 2013.

I ”En helt almindelig mand. Historien om Benny Andersen” kommer Ole Sønnichsen vidt omkring i Benny Andersens liv. Den folkekære digter startede ud som omfarende barpianist, inden han brød igennem med sine tekster. Herefter ventede både depression såvel som succes, og biografien dækker hudløst ærligt begge sider af digterens liv.

Benny Andersen har altid forsøgt at overbevise os om, at han var en helt almindelig mand. Det var han dog langtfra. Det kommer glimrende til udtryk i Ole Sønnichsens portræt af den talentfulde digter, som skrev sig ind i danskernes hjerter med alt fra knækprosa til børnerim – og snøvsen selvfølgelig.

Bogen kan læses her: https://da.bookmate.com/books/mr5ZhIrD




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*