Medansvarlig for minkskandalen : Scorer alligevel nyt topjob til 1.6 millioner kroner om året

Esbjerg Kommunes pressefoto af Henrik Studsgaard
Del artiklen her:

Selv om han stod til fyring efter at have spillet en afgørende rolle under Minksagen, har det på ingen måde været en hindring i forhold til at få en ny højtlønnet stilling indenfor det offentlige.

En af grundsætningerne indenfor dansk retspleje er, at man som offentlig myndighed kun kan agerer, hvis man har et klart lovgrundlag for det. Et forhold der som bekendt ikke var til stede i forbindelse med Minkskandalen, hvor den socialdemokratiske regering med hjælp fra embedsværket, slagtede de danske mink uden at have loven på sin side.

En af dem der i dén grad burde have kendt til lovkravet, var den daværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard. Ikke kun fordi han forud for Minkskandalen, som Miljøministeriet spillede en afgørende rolle i, havde årtiers erfaring indenfor offentlig ledelse. Men også fordi han med en baggrund som jurist, burde have kunnet identificere problemerne meget hurtigt.

Læs også : Ingen forudgående erfaring : Medansvarlig for minkskandalen scorede alligevel nyt topjob – på samme arbejdsplads

Forhold der var med til at gøre, at han af den såkaldte Granskningskommission blev indstillet til fyring. En afskedigelse der dog aldrig blev effektueret, fordi Henrik Studsgaard i første omgang slap med en advarsel, efter først at været blevet hjemsendt.

 

Lille lønnedgang til nyansat direktør

Men for Henrik Studsgaard bliver det dog ikke aktuelt at forsøge at vende tilbage til Miljøministeriet, fordi han brugte sin hjemsendelse til at finde et nyt arbejde. Det i Esbjerg Kommune, hvor han starter efter nytår.

Læs også : Medansvarlig for Minkskandalen : Scorede alligevel kæmpebonus – oven i sin millionløn

Det i stillingen som direktør for Teknik & Miljø, hvilket sker i en af landets højeste lønrammer for kommunale embedsmænd. Således oplyser Esbjerg Kommune i en email til Journalista.dk i forbindelse med udleveringen af en aktindsigt, at den skandaleramte bureaukrat kan se frem til en årsløn på 1.350.036 kroner. Hertil kommer et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 20.74%, hvilket medfører at den nyansatte direktør årligt kan se frem til en samlet indtjening på 1.630.033 kroner.

Læs også : Rigspolitiet ser stort på reglerne : Fremsender ikke ulovlig minkordrer – og gemmer sig bag standardbesvarelser og anonyme medarbejdere

Dermed må Henrik Studsgaard, der ud over at være jurist også har en ingeniør- og HD-uddannelse, indkasserer en lønnedgang. Det skyldes at han som departementschef, typisk har haft en årlig indtjening lige over 2 millioner kroner om året.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*